EU vil granske skyhøje fragtrater
![Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14269604.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20220511-102630-1-5396x3029ma.jpg)
EU-Kommissionen har startet arbejdet med at granske containerrederiernes særlige undtagelse fra unionens konkurrenceregler. Undersøgelsen, der ventes at komme med resultater inden nytår, sker, da fragtraterne ligger skyhøjt efter blandt andet massive globale forsinkelser.
Det skriver MedWatchs søstermedie ShippingWatch på en melding fra en talsperson for Kommissionen.
Reglerne har hidtil tilladt, at rederierne har kunnet udveksle følsomme informationer for at koordinere kapaciteten på markedet.
Reglerne har i grove træk undtaget containerrederierne fra konkurrencereglerne for blandt andet at sikre effektivitet og økonomisk bæredygtighed i branchen.