Novo-bestyrelsesformand tror på globalisering trods spændinger

Et mere spændt internationalt klima betyder, at virksomheder skal være mere grundige, når de tilrettelægger deres forsyningskæder, mener Helge Lund, formand for Novo Nordisk.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
af marketwire

Novo Nordisk bestyrelsesformand, Helge Lund, deler til selskabets generalforsamling sine tanker, og fortæller, at det aldrig har været mere krævende at drive en stor virksomhed.

Det skriver Børsen.

Lund nævner, at miljøkrisen og de tiltagende geopolitiske spændinger senest eksemplificeret ved krigen i Ukraine, er de primære bekymringer hos ledelser i større globale virksomheder.

Fokus på forsyningskæderne

Ifølge Lund er mange selskabers primære opgave nu at sikre deres forsyningskæder. Lige nu tager globaliseringen nogle skridt tilbage, men han tror på, at vejen går gennem international handel, som ”stort set er en fordel for alle”.

Dog fremhæver han, at et mere spændt internationalt klima skal øge grundigheden, når virksomheder vælger, hvordan de skal tilrettelægge deres forsyningskæder.

”De skal være modstandsdygtige, og det vil komme højere op på dagsordenen, end det har været tidligere. Tidligere var fokus meget på effektivitet. Nu får den anden dimension en vigtig rolle i store selskaber,” siger Lund.

Selv står selskabet stærkt efter at have bygget en fabrik i USA for 13 mia. kr. og ligeledes skal udvide sit anlæg i Kalundborg for 17 mia. kr. i den nærmeste fremtid.

Også forretningen går godt, hvor selskabet har haft tocifret omsætningsvækst sidste år på trods af prispres. Selskabet tjener godt på molekylet Semaglutid, som behandler diabetes og svær overvægt, mens det også testes på flere andre sygdomme.

Samtidig foretager Novo flere opkøb af biotekselskaber for at brede forretningen ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også