SSI: Tre ud af fem voksne har haft corona siden november

Siden starten af november har cirka 59 procent af 17-72-årige formentlig haft corona, estimerer seruminstitut.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
af ritzau

Siden begyndelsen af november har omkring 59 procent af voksne mellem 17 og 72 år været smittet med coronavirus.

Det estimerer Statens Serum Institut, SSI, lyder det i en pressemeddelelse.

Resultaterne kommer fra tredje runde af bloddonorundersøgelsen, som SSI samarbejder med landets blodbanker om.

I tredje runde, der dækker uge 7 (14. til 20. februar), testede man blod fra i alt 5310 donorer.

Det er en stigning siden anden runde fra uge 5, udtaler professor Christian Erikstrup fra Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

Han er en af initiativtagerne til Det Danske Bloddonorstudie.

”Andelen med antistoffer fra covid-19 infektion er steget 15 procentpoint siden den forrige runde i uge 5.”

”Det er langt mere end mellem første runde i uge 3 og anden runde. Her steg andelen kun 6,7 procentpoint,” lyder det i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også