Danske coronatal bruges som skræmmebillede i udlandet - SSI går i rette på socialt medie

Danmark er lige nu genstand for en række diskussioner i udlandet om løftede restriktioner og coronasmitte. SSI er nu gået ind i debatten.
Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Danmark bliver på det sociale medie Twitter fremhævet af en række internationale eksperter som et skræmmebillede på, at coronasmitten og antallet af døde kan stige markant, når restriktioner hæves.

Det har sat Statens Serum Institut, SSI, på overarbejde med at forklare, hvordan tallene hænger sammen.

Det skriver Politiken.

Konkret har blandt andre den amerikanske hjertelæge, videnskabsmand og forfatter Eric Topol på Twitter offentliggjort grafer, der viser forskellige danske corona-nøgletal ledsaget af teksten: ”Det ser ikke godt ud i Danmark”.

Det har fået SSI til at gå i rette med den amerikanske ekspert, der har svaret følgende:

”Kære Eric. Vi vil gerne understrege, at disse diagrammer viser indlagte og dødsfald med Covid-19 – ikke på grund af Covid-19. Siden Omikron blev den dominerende variant i DK, er antallet af indlæggelser og dødsfald pga. faldet, og antallet med Covid-19 er steget”.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra SSI.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også