Optaget på STEM-uddannelserne dykker

På tværs af de tekniske uddannelser falder optaget med 5 pct. sammenlignet med sidste år.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Det kan godt være, at der – til stor glæde for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) – er kommet 10 procent flere kvindelige ansøgere til STEM-uddannelserne, som dækker over science, technology, engineering og mathematics. Men det generelle billede ser noget anderledes ud.

Således har STEM-uddannelserne i år oplevet et fald på 5 pct. i forhold til antallet af optagne. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

En bekymrende tendens, hvis man spørger Mette Fjord Sørensen, som er underdirektør i brancheorganiationen Dansk Industri.

"Vi har altså stadig hårdt brug for flere med en STEM-uddannelse. Det er det, erhvervslivet efterspørger, og vi har hårdt brug for kandidater til at udvikle de nye grønne løsninger, som skal hjælpe os i mål med vores klimaambitioner," siger hun i en pressemeddelelse.

"Derfor er det også bekymrende med et fald på 12 pct på de tekniske universitetsuddannelser ifht. 2020. Jeg havde håbet, at vi kunne holde samme høje optag til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som vi så i 2020. Men hånden på hjertet, har jeg ikke forventet det, da 2020 på mange måder var et anderledes år," føjer hun til.

Sammenlignet med 2019 ligger optaget på STEM-uddannelserne i 2021 dog 4 procent højere.

 

Kvinder søger mod de tekniske uddannelser

Partnerskab mellem universiteter og life science-selskaber skaber ny masteruddannelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også