God kommunikation kan genvinde tillid til skrottede vacciner
Det kommer til at kræve mere end blot en pressemeddelelse, hvis borgerne skal overbevises om at lade sig vaccinere med to skrottede coronavacciner igen.
Det vurderer professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet. Han står i spidsen for Hope-projektet, der undersøger borgernes adfærd under pandemien.
"Det kommer til at kræve, at de (myndighederne, red.) gør deres beslutningsgrundlag meget gennemsigtigt over for borgerne," siger han og tilføjer:
"Men under forudsætning af at myndighederne fremlægger troværdig kommunikation omkring en eventuel tilbagevenden til vaccineprogrammet, vil jeg forvente, at langt de fleste vil lade sig vaccinere med dem."
Vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca blev taget ud af det officielle vaccineprogram, fordi der blev registreret tilfælde af sjældne blodpropper.
Regeringen bad mandag Sundhedsstyrelsen om at revurdere beslutningen om at trække de to vacciner ud af det officielle vaccineprogram.
For at kunne genvinde befolkningens tillid er der især en kommunikationsform, som myndighederne skal holde sig fra, mener professoren.
"Det er det, som vi kalder "vag betryggende kommunikation". De skal ikke ud og sige: "I skal ikke bekymre jer, alt er fint. Nu skal i bare tage de her vacciner"," siger han.
"Det opfattes, som om at man fejer noget ind under tæppet, har vores forskning vist," siger han.
Det er især kvinder, der ikke vil tage imod de to skrottede vacciner, tilføjer professoren.
"Derfor bliver det også sværere at overbevise kvinderne om at tage imod de her vacciner," lyder det.
Det er primært yngre kvinder, som er blevet ramt af alvorlige bivirkninger efter at have modtaget en af de to vacciner.
Han fortæller dog, at borgerne under krisen i høj grad har vist, at de er i stand til at acceptere, når myndighederne bliver klogere.
"Et eksempel kan være mundbindet. Her valgte de at fremlægge data, der var med til at overbevise befolkningen om, at det faktisk havde en effekt, lyder det.
