Hørsholms erhvervsliv kan genåbne tirsdag

Efter den seneste tids nedlukning får Hørsholm nu lov til at genåbne. Det skyldes, at smittetrykket er faldet.
Foto: KELD NAVNTOFT
Foto: KELD NAVNTOFT
AF RITZAU

Forrige søndag blev erhvervslivet i Hørsholm Kommune lukket ned, som konsekvens af at smittetrykket i kommunen lå for højt.

Men tirsdag kan erhvervsdrivende få lov til at åbne butikkerne igen og byde kunderne indenfor.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside mandag.

Det skyldes, at det såkaldte incidenstal i kommunen har ligget under 250 syv dage i træk.

En kommune skal lukke ned, hvis smittetrykket bliver for højt. Grænsen går ved 250 smittede per 100.000 indbyggere.

Genåbningen gælder blandt andet for kommunens liberale serviceerhverv, udvalgsbutikker, indkøbscentre og forlystelsesparker.

Hørsholm huser flere end 40 life science-virksomheder, heriblandt Gubra, ALK og Bioneer.

Ny nedlukning har ramt life science-byen Hørsholm

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også