MedWatch

Kina har femdoblet patentansøgningerne og haler ind på Danmark og Schweiz

Danmark ligger i den globale top målt på antallet af patentansøgninger per indbygger. Men mens Danmark står stille, stormer Kina frem, viser en ny analyse.

Foto: Thomas Borberg

Danmark er et af de lande i verden, hvor der ansøges om flest patenter per indbygger, men i modsætning til Kina, hvor antallet af patentansøgninger er femdoblet fra 2010 til 2019, står udviklingen i Danmark næsten stille, viser en ny analyse fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det skriver Børsen.

Kina har dog stadig færrest patentansøgninger målt pr. mio. indbyggere, mens Danmark har det næsthøjeste antal ansøgninger målt pr. mio. indbyggere kun overgået af Schweiz.  

Hans T. Schambye, der er formand for Dansk Biotek, mener, at Danmark bør have som ambition at nærme sig Schweiz, som, han mener, har en langt bedre investeringskultur end Danmark.

"Pga. fraværet af stor vækstkapital i Danmark, der er villig til at investere i biotek, så er der en grænse for, hvor store virksomhederne kan blive i Danmark. Det betyder, at de virkelig succesfulde risikerer at blive solgt til udlandet," siger Hans T. Schambye.

Han glæder sig samtidigt over, at væksten i kinesiske patentansøgninger kan ses som et udtryk for, at landet har fået mere respekt for patenter.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier