Novavax afslutter patientoptag af studie med en mulig coronavaccine i USA og Mexico

Novavax' coronavaccine er allerede ved at blive vurderet på rullende basis af flere landes sundhedsmyndigheder, herunder de amerikanske.
Foto: KAREN DUCEY/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: KAREN DUCEY/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
af ritzau FINANS

Den amerikanske biotekvirksomhed Novavax har mandag afsluttet optaget af patienter i et afgørende fase 3-studie i USA og Mexico med en mulig coronavaccine.

Det oplyser vaccinekoncernen.

Dermed er det lykkedes Novavax, som hører hjemme i Massachussetts, at indrulle 30.000 frivillige til forsøget, der skal måle effekten og bivirkningerne af den potentielle vaccine mod covid-19.

Omkring 20 pct. af de medvirkende forsøgspersoner er latinoer, mens 13 pct. er afroamerikanere.

Novavax' vaccine er allerede ved at blive vurderet af flere landes sundhedsmyndigheder, herunder de amerikanske. På rullende basis.

Koncernen offentliggjorde tidligere resultater fra britisk forsøg med 15.000 deltagere, der viste en effekt på næsten 90 pct. Inklusiv patienter med den nye britiske coronavariant.

Mandag falder Novavax' aktie dog med 8,7 pct., da data fra undersøgelse af konkurrenten Pfizers vaccine i Israel viser sig meget stærke. Pfizers vaccine er allerede godkendt i mange lande, og netop i Israel er man længst fremme med udrulningen af den vaccine, hvorfor man mandag er begyndt genåbningen af landet.

EMA starter løbende vurdering af mulig coronavaccine

EU-forhandler afviser at fedte med betaling for vacciner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også