Sydafrika skifter vaccine for at kunne bekæmpe ny variant

Sydafrika vil ny prøve at bytte Astrazeneca-vacciner væk til lande, der ikke har sydafrikansk virusvariant.
Oprindeligt havde landet fået en million doser af den vaccine, som Astrazeneca har udviklet sammen med forskere fra Oxford Universitet. Nu har Sydafrika i stedet sikret sig de første ni millioner vaccinedoser fra medicinalselskabet Johnson & Johnson. | Foto: LISELOTTE SABROE
Oprindeligt havde landet fået en million doser af den vaccine, som Astrazeneca har udviklet sammen med forskere fra Oxford Universitet. Nu har Sydafrika i stedet sikret sig de første ni millioner vaccinedoser fra medicinalselskabet Johnson & Johnson. | Foto: LISELOTTE SABROE
af ritzau

Sydafrika har skiftet hest midt i kampen for at få vaccineret så mange som muligt effektivt mod coronavirus.

Oprindeligt havde landet fået en million doser af den vaccine, som Astrazeneca har udviklet sammen med forskere fra Oxford Universitet.

Men den har vist sig at være mindre effektiv mod den variant af coronavirus, der hastigt har bredt sig i Sydafrika.

Så vaccineringen blev stoppet tidligere i denne uge.

Nu har Sydafrika i stedet sikret sig de første ni millioner vaccinedoser fra medicinalselskabet Johnson & Johnson.

"Den første sending på 80.000 doser ankommer til landet i næste uge," meddeler den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, torsdag.

I marts kommer første sending af 20 millioner doser af den vaccine, som Pfizer og Biontech har udviklet sammen.

Sydafrika overvejer nu at bytte sit lager af AstraZeneca-vacciner med andre lande, der ikke er ramt af den såkaldte sydafrikanske variant, siger Ramaphosa.

Præsidenten holdt torsdag den årlige tale om nationens tilstand. Inden han begyndte, tændte han et hvidt lys for at mindes de næsten 47.000 mennesker, der officielt er registreret døde i Sydafrika, efter at de blev smittet med coronavirus. Antallet vurderes reelt at være betragteligt højere.

Sydafrika er blevet ramt særligt hårdt af den anden bølge af pandemien.

Bølgen er blevet forstærket af den variant, der formelt har fået navnet 501Y.V2. Denne variant menes at være 50 procent mere smitsom end den hidtil mest udbredte variant.

Knap 1,5 millioner mennesker er blevet smittet med coronavirus i løbet af det seneste år.

En streng nedlukning har også haft konsekvenser for landets økonomi. Den er skrumpet med seks procent fra tredje kvartal i 2019 til samme periode i 2020, meddeler Ramaphosa.

Arbejdsløsheden er helt oppe på 30,8 procent, siger han.

Sydafrika har knap 60 millioner indbyggere.

Astrazeneca leverer færre doser end planlagt i denne uge

Nye data kan give Astrazeneca-vaccine godkendelse til ældre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også