Italiensk coronavaccine klar til forsøg efter national godkendelse

Vaccinen er udviklet af selskabet Takis sammen med Rottapharm Biotech.
"Vi regner med at starte i den første uge af marts, og at færdiggøre fase-1 i juli og fase-2 i oktober," siger Lucio Rovati, bestyrelsesformand i Rottapharm. | Foto: TIZIANA FABI/AFP / AFP
"Vi regner med at starte i den første uge af marts, og at færdiggøre fase-1 i juli og fase-2 i oktober," siger Lucio Rovati, bestyrelsesformand i Rottapharm. | Foto: TIZIANA FABI/AFP / AFP
af ritzau finans

Italiens anden coronavaccine kandidat, Covid-evax, er klar til at starte testforsøg i starten af marts, efter at den blev godkendt af de nationale sundhedsmyndigheder i sidste uge.

Det skriver Reuters.

Vaccinen er udviklet af det Rom-baserede selskab Takis sammen med Rottapharm Biotech. Den er baseret på DNA-fragmenter, hvilket andre vacciner, der allerede er godkendt af de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, ikke er.

De er derimod mRNA-vacciner, der bruger en kopi af et lille stykke arvemasse fra coronavirus til at få kroppen til at producere såkaldte spike-proteiner.

"Vi regner med at starte i den første uge af marts, og at færdiggøre fase-1 i juli og fase-2 i oktober," siger Lucio Rovati, bestyrelsesformand i Rottapharm.

"Og vi forventer at have færdiggjort fase-3 i foråret 2022," siger han til Reuters.

De italienske sundhedsmyndigheder, AIFA, godkendte kliniske forsøg med Covid-evax den 3. februar. Og forsøgene vil blive lavet på tre hospitaler i henholdsvis Napoli, Rom og Monza.

Den anden vaccinekandidat fra Italien er udviklet af det italienske biotekselskab Reithera med tyske Leukocare og belgiske Univercells. Den er allerede klar til fase-2-forsøg og benytter samme teknologi som Astrazeneca og Johnson & Johnson.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også