WHO-eksperter forlader karantæne-hotel i Wuhan før granskning

Internationale eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen skal undersøge coronavirussets oprindelse.
Foto: HECTOR RETAMAL/AFP / AFP
Foto: HECTOR RETAMAL/AFP / AFP
RITZAU

En gruppe viruseksperter fra Verdenssundhedsorganisationen WHO har afsluttet deres karantæne i den kinesiske storby Wuhan.

Dermed kan indlede en undersøgelse af coronavirussets oprindelse.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Eksperterne har været i karantæne på et hotel i den kinesiske storby de seneste to uger.

Ifølge journalister fra AFP blev eksperterne, der alle bar mundbind, i bus transporteret væk fra karantæne-hotellet torsdag morgen dansk tid.

Gruppen, der blandt andre omfatter den danske ekspert i virusepidemier Thea Kølsen Fischer, blev placeret i karantæne, da de ankom til Kina den 14. januar.

De er rejst til Wuhan, da det var her, at coronavirusset for første gang blev registreret sent i 2019.

Eksperter vurderer, at virusset stammer fra flagermus, og at det siden har spredt sig fra et marked, hvor der blev solgt eksotiske madvarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også