Coronakrise giver selskaber store besparelser på rejser

En lavere rejseaktivitet som følge af coronapandemien har givet flere selskaber store besparelser på rejsekontoen. Ifølge Finans.dk har Novo Nordisk sparet 1 mia. kr.
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk har i 2020 sparet én milliard kroner ved at lade medarbejderne blive hjemme i stedet for at rejse til fysiske møder i ind- og udland.

Det oplyser medicinalselskaet til Finans.dk, der har undersøgt coronapandemiens udgifter på rejsebudgettet hos flere af Danmarks største virksomheder.

Ifølge mediet er Lundbecks rejseudgifter reduceret med omkring 150 mio. kr, mens Ambu har sparet et tocifret millionbeløb som følge af lukkede luftruter og rejserestriktioner.

Karsten Munk Knudsen, koncernfinansdirektør i Novo Nordisk, siger i en skriftlig kommentar til Finans.dk, at Novo Nordisk som følge af pandemien vil investere i nye digitale løsninger til alle dele af virksomheden.

Hvorvidt coronakrisens ændrede rejseaktivitet også vil føre til ændringer på den anden side af pandemien er dog for tidligt at sige, fortæller Lundbeck.

"Det er vigtigt for vores forretning, at mennesker kan mødes ansigt til ansigt, og vi ser naturligvis frem til, at vi kan komme tilbage til et niveau fra før covid-19," oplyser selskabet til Finans.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu