Udvidede restriktioner gælder i hele landet fra onsdag

Fra onsdag bliver hidtige særrestriktioner landsdækkende har regeringen tirsdag oplyst til borgmestrene i de resterende 29 kommuner i et møde.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau finans

Fra på onsdag bliver alle Danmarks 98 kommuner omfattet af de udvidede restriktioner, der hidtil har været i kraft i 69 kommuner.

Det oplyser en række borgmestre og kommuner, efter at alle landets borgmestre klokken 14 er blevet orienteret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

En af dem er Sønderborg Kommune. I en pressemeddelelse skriver kommunen:

"Høje smittetal betyder, at Sønderborg Kommune sammen med resten af landets kommuner nu også bliver omfattet af de skærpede covid-19-tiltag, der allerede gælder i 69 kommuner."

Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) fortæller til TV2 News om orienteringens budskab:

"Det kan ikke afvises, at der kan komme yderligere nationale eller lokale restriktioner, men det tager vi, når det kommer. Det vigtige er at bevare roen, og at alle borgere forholder sig aktivt i det her og tager hensyn til hinanden," siger han.

Regeringen indførte restriktionerne i først 38 og siden altså 69 kommuner i den forgangne uge. De sidste 29 kommuner blev i første omgang holdt fri af restriktionerne i en overvejelse af, om deres smittetal var lave nok, og hvor nær man lå kommuner med højere smitte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også