Lif roser regeringens strategi for grønne indkøb

Lægemiddelindustriforeningen bakker op om regeringens forslag til flere grønne, offentlige indkøb, som blev præsenteret torsdag.
Foto: VINCENZO PINTO/AFP / AFP
Foto: VINCENZO PINTO/AFP / AFP

Et udspil fra regeringen om flere og mere grønne indkøb i det offentlige flugter med anbefalingerne i anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for life science og biotek.

Det mener medicinalindustriens brancheforening, Lægemiddelindustriforeningen, der derfor hilser udspillet om i højere grad at vægte klima i det offentliges indkøb, der årligt beløber sig til ca. 380 mia. kr.

"Ved aktivt at efterspørge og tilvælge bæredygtige løsninger kan der skabes et vigtigt markedstræk, og som indkøber af lægemidler har det offentlige en stor mulighed for at understøtte og påvirke lægemiddelvirksomhedernes klimaaktiviteter," siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for lægemiddelproduktion i Lif, i en meddelelse.

Formand for Danske Regioner har rost regeringens udspil, som hun mener kan give en gylden mulighed for danske leverandører. Blandt andet lægges der i regeringens udspil op til, at der i højere grad skal gennemføres værdibaserede indkøb, hvor ikke kun anskaffelsesprisen men også de afledte udgifter og besparelser skal tages med i vurderingen.

"Det er et vigtigt og rigtigt skridt, og fra branchens side ønsker vi også at indgå i dialog om, hvordan det kan udbredes til lægemiddelområdet. Det er en udvikling, som er i gang, og i Lif bidrager vi gerne konstruktivt til det arbejde," siger Jakob Bjerg Larsen.

Regeringen ønsker endnu ikke at lægge sig fast på et konkret CO2-reduktionsmål som følge af den nye indkøbspolitik - dertil mangler endnu et analysearbejde med eksterne eksperter, og først når det er afsluttet, forventer regeringen i 2021 at kunne lave en aftale med Folketingets partier om et konkret reduktionsmål. Regionsformand: Leverandører til hospitaler kan vinde på grønne udbud Regeringen vil gøre offentlige indkøb grønnere Wammen vil snart gøre statens milliardindkøb grønne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også