MedWatch

Flere selskaber øger fokus på HR-området

Spørgsmål om eksempelvis grøn omstilling og sexisme fylder i dag så meget, at HR-funktionen i flere store virksomheder nu er rykket helt ind i koncerndirektionen.

Lars Rasmussen er formand for blandt andet Lundbeck og Coloplast, der begge har løftet den øverst ansvarlige HR-chef op i topledelsen. | Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH

Flere af Danmarks mest værdifulde selskaber har de seneste år oprustet kraftigt på HR-området.

Det viser en gennemgang af C25-selskabernes direktionssammensætninger samt 10 af de mest værdifulde unoterede selskaber.

Det skriver Finans.dk.

I flere danske selskaber er HR-ansvarlige rykket helt op i koncerndirektionen. Det gælder blandt andet i Lundbeck og Coloplast, der begge har løftet den øverst ansvarlige HR-chef op i topledelsen.

"Det vigtigste for at skabe langsigtet vækst er, at du har kapital til rådighed, og at du har de mennesker til rådighed, som kan gøre en forskel. Det er de ressourcer, du har at arbejde med," siger Lars Rasmussen, der er bestyrelsesformand i begge selskaber, til avisen.

Forklaringen på det øgede fokus på HR er ifølge Martin F. Holm fra rekrutteringsselskabet Heidrick & Struggles, at ansvarsområdet inden for feltet har udviklet sig meget de seneste år.

Hvor arbejdsområdet før i tiden hovedsageligt bestod af HR-processer og incitamentsordninger, består jobbet nu også i alt fra at sætte retning for selskabskulturen til at udvikle nye ledere.

HR-direktørernes fremmarch sker i en periode, hvor kloge hoveder er i høj kurs, nu hvor flere selskaber står foran større forandringer - heriblandt digitalisering og grøn omstilling.

Samtidig har den senere tids debat om sexisme også sat fokus på vigtigheden ved at have en centralt højtplaceret HR-funktion.

Mere fra MedWatch

Biomarin forbereder sig på europæisk godkendelse af Ascendis-konkurrent

Amerikanske Biomarin opjusterer både forventningerne til omsætningen og underskuddet i forbindelse med regnskabet for årets andet kvartal. Samtidig melder selskabets topchef, at det kommercielle team er i gang med forberedelserne til en eventuel godkendelse af Voxzogo, der kan blive en mulig konkurrent til Ascendis-kandidat.

Merck lander som ventet i andet kvartal

Medicinalselskabet Merck, kendt som MSD i Europa, har torsdag leveret et regnskab for årets andet kvartal, der i det store hele lever op til analytikeres forventninger til såvel indtjening som omsætning.

FDA giver Lantus-patienter adgang til efterligning fra Mylan

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har onsdag godkendt, at brugere af det langtidsvirkende insulin Lantus fra Sanofi kan få udleveret det langtidsvirkende insulin Semglee fra Mylan, uden først at få udskrevet en specifik recept på Semglee hos lægen. Sydbank-analytiker vurderer dog ikke, at det får stor betydning for Novo Nordisk.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier