Sanofi og GSK får ordre fra EU på op til 300 mio. doser coronavaccine
![Foto: Thomas Borberg](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12424181.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7cdsfbhhidw221qzdc0.jpg)
Sanofi og GSK har underskrevet en aftale med EU-Kommission om levering af op til 300 mio. doser covid-19-vaccine, når vaccinen er godkendt.
"Kontrakten tillader køb af COVID-19-vaccinen for alle EU-medlemsstater samt donation til lav- og mellemindkomst lande. EU vil yde forhåndsfinansiering til støtte for opskaleringen af Sanofi og GSK's produktionskapacitet i Europa," skriver selskaberne i en meddelelse.
Der blev indledt fase 1/2-studier med vaccinen den 3. september i år, og et fase 3-studie ventes at blive indledt ved udgangen af 2020. Går alt som planlagt, vil Sanofi og GSK dermed kunne ansøge om myndighedsgodkendelse af vaccinen i første halvår 2021.
Sanofi og GSK tæt på stor EU-aftale om levering af coronavaccine