Macron og Merkel hylder europæisk samarbejde efter ny aftale

Den franske præsident, Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er glade for, at stats- og regeringscheferne nu har vedtaget et nyt EU-budget og en ny corona-genopretningsfond på i alt omkring 13.600 mia. kr.
Foto: John Thys/Pool via REUTERS
Foto: John Thys/Pool via REUTERS
AF RITZAU FINANS

Aftalen om en EU-genopretningsfond og et syvårigt budget er stor nok til at imødegå de udfordringer, som coronakrisen har skabt.

Sådan lyder det fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter at EU tirsdag morgen er nået frem til en aftale om, hvordan 13.580 milliarder kroner skal bruges de næste syv år.

Macron medgiver dog, at forhandlingerne har været lange og svære.

Det har været nødvendigt at give indrømmelser for at overtale medlemslande, der stod i vejen for en aftale, forklarer han på et pressemøde.

Ikke desto mindre leverer landene en genopretningsplan, som er stor nok til at være effektiv, mener han.

"Der findes ikke nogen perfekt verden, men vi har gjort fremskridt, siger han.

I et tweet kort forinden kaldte Macron det for "en historisk dag for Europa".

På et fælles pressemøde med den franske præsident udtrykte den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sin "store lettelse" over, at EU-landene endelig er lykkedes med at få en aftale i hus.

"I februar lykkedes vi ikke, men det gjorde vi nu. Det er et godt signal," siger Angela Merkel ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hun mener, at den nye corona-genopretningsfond viser, at EU selv i de største kriser er et handlekraftigt organ.

"Det her sender et vigtigt signal til resten af verden om, at EU er i stand til at handle selv med alle sine medlemsstaters forskellige baggrunde," siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Efter mødet står det klart, at de sydeuropæiske lande fik de milliardtilskud efter coronakrisen, som de har ført kampagne for siden marts.

Men samtidig lykkedes det også de fem sparelande, hvoraf Danmark er et af dem, at få forhandlet andelen af tilskud ned.

EU-ledere enige om milliarder til coronaramte lande 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også