Hjælpepakkestop vil føre til en bølge af konkurser og fyringer

Udfasningen af hjælpepakker kan betyde at små og mellemstore virksomheder kaster håndklædet i ringen.
Boghandlerkæden Arnold Busck gik konkurs 27. april, men derudover har coronakrisen indtil videre ikke kastet mange konkurser af sig. | Foto: ANTHON UNGER
Boghandlerkæden Arnold Busck gik konkurs 27. april, men derudover har coronakrisen indtil videre ikke kastet mange konkurser af sig. | Foto: ANTHON UNGER

Natten til mandag vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en aftale, som betyder, at de økonomiske hjælpepakker, der har holdt hånden under dansk erhvervsliv, skal udfases inden 8. juli.

Til gengæld skrues der op for statens garanti på banklån til virksomheder. Staten vil i fremtiden garantere for 80 procent mod tidligere 70 procent.

Men et lån betyder, at bankerne skal vurdere virksomhedens betalingsevne og kreditværdighed, og det kan i sidste ende tvinge mange virksomheder til at vurdere muligheden yderligere at øge deres gæld eller om de skal dreje nøglen om, skriver Politiken.

”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se rigtig mange konkurser i den kommende tid. Vi er i gang med udfasningen af hjælpepakkerne, hvor balancepunktet nu flytter sig derhen, hvor virksomhederne skal bevise, at de kan stå på egne ben uden direkte statslige støtteordninger,” siger Tore Stramer, cheføkonom i erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv til Politiken.

(Denne artikel er leveret af MedWatchs søstermedie PolicyWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også