Lif med opfordring til politikere: Fasthold bevillinger til forskning på nuværende niveau

Lægemiddelindustriens brancheforening håber, at regeringen vil fastholde de nuværende bevillinger til forskning trods udsigterne til et fald i  bruttonationalproduktet, som ellers dikterer bevillingens størrelse.
Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen, frygter for konsekvenserne, hvis bevillingerne tilforskning beskæres. | Foto: Lif / PR
Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lægemiddelindustriforeningen, frygter for konsekvenserne, hvis bevillingerne tilforskning beskæres. | Foto: Lif / PR

Dansk forskning risikerer at gå glip af milliarder af kroner i bevillinger, hvis regeringen vælger at holde fast i et ellers gældende pricinp om, at forskningsbevillingerne skal udgøre 1 pct. af landets bruttonationalprodukt.

Derfor opfordrer brancheforeningen Lægemiddelindustriforeningen nu regeringen til at se bort fra denne praksis og i stedet fastholde det nuværende niveau.

"Økonomer forudser, at det danske bruttonationalprodukt som følge af covid-19-krisen vil falde med mellem 3 og 15 pct., og det kan komme til at koste den offentlige forskning dyrt. I et worst-case scenario betyder det, at bevillingerne bliver skåret med 3,4 mia. kr. næste år. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til et clock-stop på 1-procentmålsætningen, og at man som et minimum fastholder niveauet for forskningsbevillingerne, som blev vedtaget i Finansloven 2020," siger koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen i en meddelelse.

"Jeg er bekymret for den danske grundforskning. Hvis universiteterne, der i forvejen er trængt på økonomien, bliver tvunget til at spare yderligere, så betyder det, at kvaliteten af forskningen falder, og det har vi slet ikke råd til," siger hun videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også