Seruminstitut har manglet centrale personer i kampen mod corona

Arbejdet med at udvikle en vaccine mod coronavirus hos Statens Serum Institut har været hæmmet af, at en række vaccineforskere og fagchefer har forladt stedet i løbet af de seneste måneder.
Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut (SSI) står svækket i kampen for at kunne udvikle og levere en vaccine med coronavirussen, efter instituttet har frasolgt bl.a. vaccinefabrikken og flere centrale chefer med lægefaglig baggrund og erfaring med bl.a. vacciner på det seneste har sagt op. Det skriver Berlingske.

"Lige nu er SSI halvt lagt ned af forskellige uheldige omstændigheder. En krise som den nuværende bliver jo ikke bedre, når flere af personerne med de store kompetencer ikke er der mere," siger tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith, som får opbakning fra Lars Peter Nielsen, speciallæge i virologi og tidligere overlæge på seruminstituttet, der i Berlingske kalder det en hæmsko, at instituttet midt i en pandemi står med en "svækket faglig ledelse".

SSI har ifølge avisen kun taget de første, indledende skridt mod at forske i en coronavaccine. I en opfølgende artikel svarer vicedirektør for seruminstituttet, Ole Jensen, på kritikken, at det er korrekt, at direktionen er smallere end normalt.

"Men jeg kan ikke genkende billedet af et fagligt amputeret og svækket SSI," skriver Ole Jensen i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også