Først om en uge er vi klogere på varighed af coronalukning

Det er endnu for tidligt at spå om, hvor hårdt Danmark bliver ramt, og hvor længe samfundet er delvist lukket.
Ifølge Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen er det for tidligt endnu at sige, hvor længe lukningen af samfundet skal vare ved. | Foto: Philip Davali//
Ifølge Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen er det for tidligt endnu at sige, hvor længe lukningen af samfundet skal vare ved. | Foto: Philip Davali//
af ritzau

Der er mange spørgsmål på borgernes læber, men særligt et trumfer alle andre: Hvor længe vil lukningerne i samfundet vare ved som følge af coronavirus?

Det vil vi først få antydningen af et svar på i næste uge, for det er endnu for tidligt at konkludere entydigt på, hvor hårdt ramt Danmark er. 

"Vores erfaring er, at epidemier ikke er overstået på to uger, vi er gået inde i anden uge, det vil formentlig vare længere. I næste uge vil vi kunne sige mere," siger direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Italien har netop forlænget et meget indgribende udgangsforbud, fordi landet med et overvæld af ældre borgere har været hårdt ramt af corona. Landet har været bredt kritiseret for at tage for let på udbruddet, der er en global epidemi.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte i sidste uge ud, at skoler, dagstilbud og uddannelsesinstitutioner skulle lukke i 14 dage fra mandag i denne uge.

Sundhedsmyndighederne har endnu ikke noget klart svar på, hvornår forældre kan sende deres børn i skole igen.

"Vi vil i næste uge kunne sige meget mere om, hvordan vi ser denne epidemi udvikle sig i Danmark. I næste uge kan vi begynde at vurdere effekten af de mange tiltag, der er taget, og vi vil kunne sige noget teoretisk om den effekt. Oven i det kommer der en politisk vurdering og beslutning," siger Søren Brostrøm.

Dermed er det endnu for tidligt at sige, hvornår børn og unge kan vende tilbage til deres skolegang.

Han hentyder til, at det i sidste ende er en politisk beslutning at reagere på sundhedsmyndighedernes anbefaling.

En klassisk influenzasæson, hvilket også koster dødsfald, tager sædvanligvis 12 uger, når det først har taget fat.

Derfor ventes det, at Danmark endnu har det værste til gode. Strategien er, at Danmark har lukket store dele af samfundet ned for at afbøde kurven for antallet af smittede.

Håbet er, at det vil bidrage til, at sundhedsvæsenet får den mindst mulige spidsbelastning, der først ventes at indtræffe om nogle uger.

Alle borgere opfordres til blive hjemme i 14 dage ved de mindst symptomer, at vaske hænder grundigt og at nyse i ærmet.

Få overblikket: Sådan vil Folketinget hjælpe erhvervslivet gennem krisen

Erhvervsliv roser milliardhjælpepakke: Danmarkshistoriens største økonomiske sikkerhedsnet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også