Finanstilsynet vil dispensere for frister på grund af coronavirus

Finanstilsynet åbner for, at virksomheder kan få dispensation for eksempelvis frister for indsendelse af årsrapporter og indberetningskrav.
Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Finanstilsynet har som reaktion på coronavirussets udbredelse fået mulighed for at dispensere over for de enkelte virksomheder, hvis de oplever praktiske eller administrative problemer.

Det gælder eksempelvis dispensation for frister for indsendelse af årsrapporter og indberetningskrav.

"Vi ønsker at bidrage til at løse de praktiske problemer, som de danske finansielle virksomheder måtte opleve i den ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i," siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

Der er udsendt to bekendtgørelser, men de er ikke en udtømmende liste for, hvad der kan lade sig gøre.

"Hvis det viser sig, at der er behov, som ikke er med i disse ændringer, er vi lydhøre for at se på det og finde en løsning," siger Jesper Berg.

"Vi kommer dog ikke til at gå på kompromis med vores mulighed for at opretholde den finansielle stabilitet, som er endnu mere vigtig for dansk økonomi, Danmark og danskerne i den nuværende situation," siger Jesper Berg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også