Trump erklærer krisetilstand i USA

Den amerikanske præsident har nu erklæret krisetilstand. Det siger han på et pressemøde fredag aften dansk tid.
Foto: Evan Vucci/INDBLIK
Foto: Evan Vucci/INDBLIK
AF SØREN SPRINGBORG & RITZAU

USA's præsident Trump erklærer krisetilstand i USA. Det åbner op for en pulje på 50 milliarder dollar til brug i coronaindsatsen, siger han på et pressemøde.

Erklæringen af krisetilstand frigiver midler til USA's katastrofeberedskab, Fema, som så har mulighed for at hjælpe myndigheder i delstaterne.

Flere guvernører har allerede erklæret krisetilstand i deres respektive delstater.

Som i mange andre lande er der lukket ned for skoler, arbejdspladser, museer og sportsarenaer i det meste af USA.

Senest har Los Angeles meddelt, at 750.000 elever må blive hjemme, når samtlige skoler i millionbyen lukker fra på mandag og to uger frem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også