Malmö Universitet udvider samarbejdet med Medicon Valley Alliance

Den dansk-svenske klyngeorganisation Medicon Valley Alliance udvider bestyrelsen med en repræsentant fra Malmö Universitet, der ønsker at spille en større rolle i det lokale life science-samarbejde.
Foto: Håkan Röjder / Malmö Universitet / PR/Malmö Högskola
Foto: Håkan Röjder / Malmö Universitet / PR/Malmö Högskola

Efter mere end 10 års medlemskab af klyngeorganisation Medicon Valley Alliance ønsker universitetet i Malmö nu at søge større indflydelse på det dansk-svenske life science-samarbejde.

I en pressemeddelelse fortæller det svenske universitet således, at det har opgraderet dets medlemskab af organisationen, hvor universitet nu også får en plads i bestyrelsen.

Malmö Universitet ønsker især at sætte fokus på udviklingen af nye metoder til at levere lægemidler gennem huden og hudlidelser, diabetesforskning og fertilitetsproblemer.

Derudover vil universitetet arbejde med digitale sundhedsløsninger inden for førnævnte sygdomsområder.

"Vi hilser naturligvis Malmø Universitets beslutning hjerteligt velkommen. Malmø Universitet er en stadig vigtigere strategisk aktør i hele life science-økosystemet, som er med til at cementere relevansen og værdien af et stærkt dansk-svensk samarbejde i regione," udtaler Petter Hartman, adm. direktør for Medicon Valley Alliance.

Det udvidede medlemskab af klyngeorganisation vil blive evalueret efter tre år.

Professor: Øresundsklynge gavner virksomheder og ansatte Venturefonde øjner guld i Øresunds life science-klynge Direktør: Øresunds life science-samarbejde lider under storpolitiske stridigheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også