EU-forhandler: Aftale med Storbritannien er mulig trods uenighed

Første brexit-forhandlinger viser store forskelligheder mellem EU og Storbritannien, mener EU-chefforhandler.
EU's chefforhandler, Michel Barnier, tror stadig på, at det er muligt at nå en aftale med Storbritannien. | Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS/AFP / AFP
EU's chefforhandler, Michel Barnier, tror stadig på, at det er muligt at nå en aftale med Storbritannien. | Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS/AFP / AFP
af ritzau

EU og Storbritannien er langtfra enige om, hvordan en aftale om deres fremtidige forhold skal se ud.

Efter første forhandlingsrunde i Bruxelles mellem EU og Storbritannien er der store forskelligheder mellem parterne, understreger EU's chefforhandler, Michel Barnier, torsdag.

Men han tror stadig på, at det er muligt at nå en aftale med Storbritannien.

"Der er nogle seriøse forskelle, hvilket nok også er naturligt, når vi er i første forhandlingsrunde. Men jeg tror, en aftale er mulig på trods af forskellighederne," siger Barnier.

Ifølge Barnier blev den første forhandlingsrunde hovedsageligt brugt til at udveksle synspunkter og lytte til hinandens ønsker.

Der var mere end 100 embedsmænd på hver side, som deltog i forhandlingerne.

Og der er en gensidig respekt for hinanden og også nogle punkter, hvor parterne er enige.

Men der er mange forskelligheder, og nogle af dem er store og kan gøre arbejdet med at lande en aftale svær, understreger Barnier.

Storbritannien forlod EU 31. januar med en overgangsperiode til årets udgang. Det betyder, at briterne fortsat følger EU's regler og er en del af det indre marked frem til 2021.

Mandag startede de første forhandlinger mellem parterne, som har til årets udgang til at lande en aftale om det fremtidige forhold.

EU-Kommissionen har dog understreget, at aftalen skal være klar i oktober, hvis der skal være tid til ratifikation og oversættelse.

Næste forhandlingsrunde vil finde sted i London 18. marts.

Storbritannien forbereder sig på no deal-brexit med EU

Brexit-forhandlinger kan begynde: EU-lande godkender mandat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også