Lars Rebien kritiserer erhvervslivet for at gå med på klimamål

Erhvervslivet har været for hurtige til at acceptere regerings klimamålsætninger, mener Lars Rebien Sørensen.
Erhvervslivet har været for hurtige til at acceptere regeringens klimamålsætninger, mener Lars Rebien Sørensen. | Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
Erhvervslivet har været for hurtige til at acceptere regeringens klimamålsætninger, mener Lars Rebien Sørensen. | Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand kritiserer toppen af dansk erhvervsliv og Dansk Industri for at bakke op om regeringens klimapartnerskaber.

Det danske erhvervsliv risikerer at stå med ansvaret for en stor del af det nationale klimamål, mens egne interesser som skattelettelser er blevet nedprioriteret, skriver Berlingske Business.

Lars Rebien Sørensen, der er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og tidligere topchef i Novo Nordisk, mener, at det danske erhvervsliv har været for hurtige til at gå med på klimabølgen.

Han fortæller til Berlingske Business, at han mener, at hans kolleger i erhvervslivet har været for hurtige til at acceptere regeringens klimamålsætninger, og selv om accepten har været under visse forudsætninger som lavere topskat og fri adgang til arbejdskraft, er disse nu blevet fejet til side.

"Men de forudsætninger havde ingen politisk gang på jord. De er bare blevet taget af bordet og glemt undervejs. Nu sidder mine kollegaer tilbage med målsætningen, og de er fanget. Jeg må indrømme, at det skuffer mig," siger han til Berlingske Business.

Bestyrelsesformanden betvivler ikke klimaets tilstand, men blot den danske klimapolitik, som han mener, har det helt forkerte udgangspunkt - nationalt frem for globalt.

I stedet anbefaler Lars Rebien Sørensen, at der bør indføres en CO2-afgift på forbruget, og at virksomheders indsats, der gør en positiv klimaforskel i udlandet, bør belønnes.

DI svarer igen på Rebiens kritik af klimapartnerskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også