MedWatch

Medie: USA og Kina rygtes tættere på aftale trods skærpet retorik

Ifølge Bloomberg nærmer USA og Kina sig en handelsaftale.

Xi Jinping, Kinas præsident, og den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: Andy Wong/AP/Ritzau Scanpix

USA og Kina er kommet tættere på en aftale om størrelsen på afgifterne, der skal rulles tilbage i forbindelse med første fase af en handelsaftale, hvilket sker på trods af gnidningerne over Hongkong og Xinjiang.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til forhandlingerne.

Kilderne udtaler, at USA's præsident, Donald Trumps, kommentar tirsdag, hvor han nedtonede, hvor hurtigt en aftale kan komme i hus, ikke skal forstås som om, at forhandlingerne er gået i stå.

Den seneste lov om sanktioner mod kinesiske embedsmænd med henvisning til menneskerettighedsovertrædelser i Hongkong og Xianjing ventes ifølge en person med kendskab til tænkning i den kinesiske regeringsby Beijing, ikke at påvirke forhandlingerne.

Meldingerne løfter de globale aktiemarkeder, hvor det tyske DAX-indeks stiger 1,2 pct. til 13.138 sammenlignet med 13.075 før historien.

Trump antyder at handelskrig tidligst slutter om et år

Trump-rådgiver ser mulighed for aftale med Kina inden nytår

Delaftale i handelskrig kan blive udsat til næste år

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier