Overblik: Sådan påvirker finansloven erhvervslivet

Højere skat på generationsskifter i familievirksomheder, nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft og højere afgifter er blandt hovedoverskrifterne i S-regeringens første finanslov set med erhvervslivets briller.
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//

Mandag aften få minutter inde i Danmarks Radios sene tv-avis lykkedes det for S-regeringen at lande dens første finanslov med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten samt Alternativet.

Ifølge finansminister Nikolaj Wammen (S) er det en aftale med velfærd i centrum, hvor det er det grønne der dominerer.

Aftalen sætter blandt andet flere penge af til minimumsnormeringer i børnehaverne, en styrkelse af psykiatrien, flere lærere i folkeskolen og en afskaffelse af uddannelsesloftet. En del af regningen sendes til dansk erhvervsliv.

Forud for aftalen havde danske virksomheder især frygtet to store tidsler, der var på bordet under forhandlingerne. Ved første øjekast vil dansk erhvervsliv kunne glæde sig over, at regeringens planer om at forlænge arbejdsgivernes sygedagpengebetaling fra 30 til 40 dage røg i vasken under forhandlingerne.

Regning til familievirksomheder

Til gengæld står det klart, at det fremover bliver dyrere for landets familievirksomheder at lade deres virksomhed gå i arv til den næste generation.

Bo- og gaveafgiften bliver nemlig forhøjet til 15 pct. fra de nuværende 6 pct. Ændringen skal ifølge finansminister Nikolaj Wammen (S) sikre et årligt provenu på 1 mia. kroner, men det står endnu ikke klart præcist hvordan. En ekspertgruppe skal nu til at se på, hvilke parametre familievirksomhederne skal beskattes ud fra.

Flere hænder fra udlandet

Finanslovsaftalen lægger op til at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at der skal slås hårdere ned på arbejdsgivere, der bryder reglerne og laver social dumping.

Udover den gældende positivliste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, udarbejdes en ny supplerende positivliste, med stillinger på minimum faglært niveau, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den endelige udformning skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og træde i kraft den 1. juli 2020. Samtidig afsætter partierne penge til at styrke myndighedernes indsats mod social dumping.

Besparelser på statens brug af konsulenter

Et af de helt store slagnumre i Socialdemokratiets økonomiske planer i månederne op til partiets valgsejr var ønsket om at spare på statens brug af konsulenter, og det kommer også til udtryk i partiets første finanslov som regeringsparti.

Konkret skal der spares 200 mio. kr. på statens brug af eksterne konsulenter i 2020 og 625 mio. kr. årligt fra 2021 med afsæt i ministeriernes udgifter til eksterne konsulenter.

"Der tages i udmøntningen særligt hensyn til ministerområder med særligt høje udgifter til it-konsulenter og juridisk bistand, herunder Skatteministeriet," står der i aftaleteksten.

Dropper fri telefon

Den tidligere VLAK-regering havde lagt op til at skattefritage medarbejderes arbejdstelefoner fra nytår, men den ide droppes med den nye finanslov.

Ifølge Dansk Byggeri var der i 2018 524.367 personer, der betalte skat af fri telefon, hvilket indebar en forhøjelse af befolkningens samlede A-indkomst med 1,281 mia. kr., og ifølge Dansk Byggeris beregninger gav 608 mio. kr. i skattebetaling til statskassen i 2018.

Strammere regler for firmabiler

Kører man rundt i en leaset firmabil er der også god grund til at nærlæse finansloven. Ifølge partierne bag aftalen er det et udbredt fænomen, at biler leases som firmabiler med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel.

"I registreringsafgiften er der indført stramninger for leasingbiler (genberegning af den afgiftspligtige værdi), som imidlertid ikke er afspejlet i beskatningsgrundlaget for fri bil, hvorfor beskatningsværdien ofte vil være mindre, end den reelle markedsværdi for almindelige privatpersoner," står der i aftalen.  

Partierne er enige om at stramme reglerne for beskatning af leasede firmabiler, så beskatningsgrundlaget ved fri bil følger den genberegning, der foretages i registreringsafgiften og svarer til beskatningen af kontantløn.

Grøn fremtidsfond og billigere elbiler

Partierne bag aftalen gjorde mandag meget ud af at understrege aftalens grønne profil. Partierne er blevet enige om at oprette "Danmarks Grønne Fremtidsfond" med en samlet kapacitet på 25 mia. kr. Fonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi med videre, står der i aftalen.  

I den grønne afdeling fastholder regeringen også afgiften på elbiler på 20 pct. i 2020. Afgiften stod ellers til at stige til 40 pct. samt at reducere bundfradraget fra 77.500 kr. til 40.000.

Samtidigt er partierne nået til enighed om at afsætte 200 mio. kr. årligt og 2 mia. kr. samlet i perioden 2020-2029 til udtagning af landbrugsjord.

Højere punktafgifter

Som noget nyt er partierne bag aftalen blevet enige om at indeksere en række punktafgifter for perioden 2020 til 2025 med forhøjelser hvert tredje år, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. Punktafgifter der ellers tidligere var omfattet af skattestoppet.

Afgifterne på råstofmaterialer, og tinglysning indekseres 1. marts 2020 og 1. januar 2023, mens afgifterne på bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage indekseres 1. januar 2021 og 1. januar 2024. Tiltaget skønnes at indebære et finansieringsbidrag på ca. 70 mio. kr. i 2020. Varigt udgør finansieringsbidraget ca. 280 mio. kr.

Fortsættelse af Bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen overlever regeringsskiftet. Den socialdemokratiske regering er blevet enig med sine støttepartier i form af De Radikale, Enhedslisten og SF samt Alternativet om at smide 100 mio. kr. i den statslige støttepulje til næste år. Den stod ellers til at udløbe næste år.

Øvrig finansiering

Foruden de nævnte besparelser finder regeringen blandt andet finansiering ved at gøre indhug i det økonomiske råderum samt en række andre finansieringskilder heriblandt:  

· Justering af skatteregler vedrørende nedsættelse af gæld

· Justering af skatteregler vedrørende aktieavancebeskatning

· Afskaffe hovedaktionærnedslag

· Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino

· Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv.

· Genindførsel af registreringsafgift på fly

· Statens indkøbsprogram

· Nedlæggelse af reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv.

· Håndtering af finansieringsudestående vedrørende registreringsafgiften

Læs hele aftalen her.

(Denne artikel er leveret af MedWatchs søstersmedie PolicyWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også