Kapitalfond har kig på rekordopkøb af apotekerkæde

Ifølge erhvervsmediet Bloomberg overvejer en kapitalfond at købe den amerikanske apotekerkæden Walgreens for en sum, der vil gøre overtagelsen til verdens største kapitalfondskøb.
Walgreens har en børsværdi på 53 mia. dollar og vil, hvis apotekerkæden bliver solgt, dermed blive det dyreste kapitalsfondskøb historisk set. | Foto: Mohammad Khursheed/REUTERS / X03906
Walgreens har en børsværdi på 53 mia. dollar og vil, hvis apotekerkæden bliver solgt, dermed blive det dyreste kapitalsfondskøb historisk set. | Foto: Mohammad Khursheed/REUTERS / X03906
af ritzau finans

Apotekerkæden Walgreens Boots Alliance har modtaget en henvendelse fra kapitalfonden KKR & Co, der overvejer at købe selskabet af børsen.

Det oplyser kilder, der ikke ønsker at stå frem, til Bloomberg News, der i sidste uge også bragte en historie om, at Walgreens ifølge kilder selv skulle være lun på tanken om at lade sig opkøbe.

Med en markedsværdi på børsen på 53 mia. dollar og en gæld på lige under 17 mia. dollar vil der i givet fald blive tale om verdens største kapitalfondskøb nogensinde.

KKR er i forvejen med i det hidtil største opkøb fra 2007, hvor kapitalfonden sammen med TPG overtog elforsyningsvirksomheden TXU for 45 mia. dollar inklusive gæld.

Aktien i Walgreens, der driver 18.750 apoteker i hele 11 lande, stiger mandag 6,6 pct. i formarkedet.

Amerikansk apotekerkæde overvejer at forlade børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også