Britisk højesteret: Lukning af parlament var ulovlig

Det var enstemmighed blandt de 11 dommere i historisk kendelse om hjemsendelse af det britiske parlament.
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP

Storbritanniens øverste domstol siger i en kendelse tirsdag, at premierminister Boris Johnsons beslutning om at suspendere det britiske parlament i fem uger var ulovligt.

Det var enstemmighed blandt de 11 dommere, som fastslår, at sagen er et anliggende for domstolene.

"Beslutningen om at suspendere parlamentet var ugyldig og ikke havde nogen virkning. Domstolen må derfor konkludere, at beslutningen om at råde Hendes Majestæt til at suspendere parlamentet var ulovlig," siger højesteretspræsidenten, Brenda Hale, i kendelsen. 

Ministre i den konservative regering har udtalt, at suspenderingen af parlamentet ikke var et anliggende for domstolene. Men dette blev afvist i kendelsen.

Regeringen har tilkendegivet, at den vil respektere højesteretskendelsen.

Domstolen har ved en tredages høring taget stilling til to appelsager. Den ene var fra forretningskvinden Gina Miller og den anden fra regeringen.

Miller havde indledt en appelsag, efter at en lavere domstol afsagde en kendelse om, at suspenderingen af parlamentet "udelukkende var politisk" - og ikke en anliggende for domstolene.

Regeringens appelsag var rejst, efter at Skotlands øverste domstol havde kendt suspenderingen af det britiske parlament for ulovlig. Domstolen kaldte det et forsøg på at "beskære" parlamentets indflydelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også