Medie: Fungerende FDA-chef er ikke Trumps foretrukne kandidat

Donald Trump har tilsyneladende en anden favorit til kandidaten som FDA-kommissær end flertallet har. I hvert fald har han kun mødtes med én af de tre personer i spil til posten – Stephen Hahn.
Foto: Andrew Harnik / AP / Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Harnik / AP / Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at FDA’s fungerende direktør Ned Sharpless er ved at blive slået af pinden som favorit til at overtage chefposten permanent. I hvert fald hos præsident Donald Trump.

For som den eneste af de tre kandidater i spil har Stephen Hahn fra det prestigefyldte kræftcenter MD Anderson være til møde med præsidenten.

Det skriver Endpoints på baggrund af en rapport fra Politico Pro, der også beskriver Stephen Hahn som ”den klare favorit”.

Hos Donald Trumps administration afviser man, at der er blevet taget nogen beslutning, men indrømmer, at den betragter Stephen Hahn som en stærk kandidat.

Ned Sharpless så ellers ud til at være den oplagte kandidat efter at have fungeret som direktør for FDA Scott Gottlieb sagde op i marts. I alt fem forhenværende FDA-direktører har givet ham deres støtte, heriblandt Scott Gottlieb, der har talt meget positivt om Sharpless.

Ikke desto mindre er både Stephen Hahn og Harvard-professoren Alexa Kimball efterfølgende dukket op som konkurrenter til posten.

Der skal være fundet en ny FDA-direktør senest den 1. november i år.

Tre kandidater er tilbage i kampen om FDA-lederskabet 

Medie: USA's sundhedsminister anbefaler ikke konstitueret FDA-chef som permanent løsning

FDA-direktør forsvarer dyre lægemidler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også