MedWatch

Iværksættere begræder universiteters startup-arbejde: "Vi har et system, der ikke virker"

Et ønske i regeringen om at flere forskere fra danske universiteter skal kommercialisere deres opdagelser kræver ændringer i systemet for teknologioverførsel, mener tre iværksættere.

Nils Brünner, adm. direktør i Scandion Oncology, mener, at universiteternes tech transfer-system har spillet fallit.

Som læge og mangeårig forsker ansat ved Københavns Universitet og nu adm. direktør i biotekselskabet Scandion Oncology har Nils Brünner siddet på begge sider af bordet på universitetets tech transfer-kontor, der skal være det bindeled mellem universiteter og erhvervsliv, som kan bringe forskernes arbejde i spil i industrien.

Men det har ikke altid været nogen god oplevelse.

"Universiteterne råder over nogle virkelig dygtige forskere, men alligevel opstår der alt for sjældent virksomheder baseret på deres opdagelser. Og det er blandt andet systemets skyld, hvor der ikke er ressourcerne og baggrunden til at kunne hjælpe forskerne til at lave spinouts og gøre dem til en succes," siger Nils Brünner til MedWatch.

Som tidligere professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet var han med til at sende den første patentansøgning i KU-regi afsted, da en ændring af patentloven i år 2000 skabte grundlaget for universiteternes kontorer for teknologioverførsel.

To årtier senere mener han, at systemet har spillet fallit.

Der er i dag en kæmpe modvilje på universiteterne over for tech transfer-kontorerne, fordi de ikke har leveret varen. De skal finde en ny model, for den, der findes i dag, duer ikke. Kort og godt.

Nils Brünner, adm. direktør, Scandion Oncology

"Der er i dag en kæmpe modvilje på universiteterne over for tech transfer-kontorerne, fordi de ikke har leveret varen. De skal finde en ny model, for den, der findes i dag, duer ikke. Kort og godt. Der skal nye boller på suppen, for det er et problem, at vi som samfund poster så mange penge i uddannelsesinstitutioner og forskning, og så har vi et tech transfer-system, der ikke virker," siger Nils Brünner.

Har bestilt eftersyn

En lignende erkendelse af behovet for forbedringer synes at være nået i både det politiske og administrative system. I denne uge modtog uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) en rapport fra universiteterne, der har gennemført et eftersyn af systemet for teknologioverførsel.

"Vi skal gøre det nemmere for iværksætterne og virksomhederne at bruge universiteternes viden. For at det kan realiseres, skal det være lettere og mere smidigt at indgå aftaler med universiteterne om samarbejde og forskerpatenter," lød det efterfølgende fra ministeren, der i rapporten kunne læse en række anbefalinger til forbedringer af systemet.

Blandt forslagene er, at universiteterne i højere grad inddrager erfarne iværksættere og investorer som mentorer og rådgivere ved kommercialisering af opfindelser, og så skal vi i endnu højere grad lade os inspirere af udenlandske universiteters arbejde med at skabe virksomheder på baggrund af forskning, lyder det.

"Andre steder har arbejdet med teknologioverførsel mere fokus på at skabe nye startups end på at tage patenter. Det kan vi tage ved lære af," siger Tommy Ahlers, der før sin ministertid selv var iværksætter og nu står i spidsen for en større evaluering af det danske innovationsystem, hvor blandt andet et internationalt panel senere på året vil aflevere dets anbefalinger til forbedringer.

Savnede sparring

Martin Jakobsen er en af dem, der har taget springet fra den akademiske verden til iværksættertilværelsen, og han peger især på muligheden for at sparre med erfarne iværksættere som en mulighed, han gerne selv havde haft, da han i 2018 stiftede Stipe Therapeutics på baggrund af sine opdagelser fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Hvis man aldrig har lavet startups før, er det svært præcist at vide, hvilke ting man skal kigge på, når man laver kontrakter.

Martin Jakobsen, adm. direktør, Stipe Therapeutics

"Jeg kom uden megen erfaring og var meget afhængig af den erfaring og viden, jeg kunne få af tech transfer-kontoret. Men hvis man aldrig har lavet startups før, er det svært præcist at vide, hvilke ting man skal kigge på, når man laver kontrakter. Hvis man i den situation bare følger universitetet hele vejen igennem, risikerer man, at man ender med en aftale, som ikke er stærk nok," siger han og tilføjer:

"Hvis du derimod havde en iværksætter med som mentor, eller en, der havde lavet life science-startups før og dermed var bevidst om, hvad man skal se efter, når man forhandler om noget, der potentielt senere skal sælges videre, så ville man allerede i starten – når man har diskussionerne med tech transfer-kontoret – kunne sætte ind og slå ned på ufavorable betingelser."

Den opfattelse deler Ulrik Sørensen, driftsdirektør i Acesion Pharma, der netop på grund af sin erfaring fra erhvervslivet tidligere i år blev tilknyttet det nystiftede KU-spinoutselskab Ankrin Therapeutics som adm. direktør.

"Man skal huske på, at de vilkår, man indgår, jo er bindende for virksomheden, og når man senere hen – måske efter 5-10 år – forhåbentligt står i en situation, hvor et projekt eller en virksomhed skal sælges til en større farmavirksomhed, så kan det dårlige afsæt gøre, at den case nærmest fra starten bliver uattraktiv, hvis f.eks. royalties er for høje," siger han.

Set fra hans stol er netop universiteternes værdisætning af nystiftede virksomheder en udfordring for at komme godt i gang.

"Det er især størrelserne på royalties og milestone, der bliver diskuteret heftigt, og hvor det er svært at mødes – ganske enkelt fordi universiteterne værdisætter projekterne for højt. Det betyder, at de krav, de stiller til blandt andet royalties og milestones kan være urealistiske for en startupvirksomhed og simpelthen gøre, at en virksomhed kommer dårligt fra start," siger han.

For Nils Brünner er det en hjertesag, at der sker ændringer i universiteternes arbejde med teknologioverførsel, for i sidste ende er det patienterne, der risikerer at aldrig at få gavn af den innovation, der hver dag sker blandt danske forskere.

"Hvis vi laver nogle gode ting, så skal de også bruges. Men opdagelserne kommer aldrig ud til patienterne, hvis vi ikke søger for at kommercialisere dem," siger han.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier