MedWatch

EU slår fast: Brexitaftale skal godkendes denne uge

Hvis ikke briter får vedtaget en udtrædelsesaftale fra EU i denne uge, forlænges artikel 50 kun til 12. april.

Foto: Ritzau Scanpix/Toby Melville

Hvis ikke den aftale om Storbritanniens exit fra EU, som landets regering og EU er blevet enige om, vedtages i det britiske parlament denne uge, bliver brexitdatoen kun rykket fra 29. marts til 12. april.

Det oplyser EU-Kommissionen.

Parlamentet har to gange nedstemt den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har fremlagt. 

Det har i to år været meningen, at den britiske udtrædelse skulle effektueres fredag 29. marts. 

Men på et topmøde i sidste uge gik de øvrige EU-lande med til at skubbe brexitdatoen til 22. maj. Det var dog på betingelse af, at det britiske parlament senest i indeværende uge godkendte udtrædelsesaftalen.

Torsdagens udtalelse fra EU-Kommissionen er altså en bekræftelse af det, der kom ud af sidste uges EU-topmøde.

EU-Kommissionens melding kommer i kølvandet på en række vejledende afstemninger onsdag aften i det britiske parlament. Her blev otte forskellige alternativer til udtrædelsesaftalen stemt ned.

"Vi talte otte nej'er i går aftes. Nu skal vi bruge et ja til vejen frem," siger EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier