Nu justerer regeringen sin store sundhedsreform

Regeringen præsenterer i dag fire justeringer af sin store sundhedsreform på dagen, hvor de politiske forhandlinger starter.
Sundhedsplatformen blev introduceret i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2016. Siden da har systemet været under voldsom kritik fra blandt andet lægerne. | Foto: Jens Dresling/Ritzau/
Sundhedsplatformen blev introduceret i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2016. Siden da har systemet været under voldsom kritik fra blandt andet lægerne. | Foto: Jens Dresling/Ritzau/
AF POLITIKEN

Kommuner og sundhedsvæsenets medarbejdere har været usikre på, hvordan de skulle forstå regeringens sundhedsreform. Derfor præsenterer regeringen i dag fire præciseringer og justeringer på dagen, hvor de politiske forhandlinger om reformen begynder i Finansministeriet, skriver Politiken onsdag.

"Vi har oprigtigt haft et ønske om at lytte," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Politiken.

Ændringerne kommer efter møde med over 40 forskellige aktører og medarbejderforeninger i sundhedsvæsenet.Målet med regeringens storstilede reform er at styrke det nære sundhedsvæsen.

"Alle anerkender, at det er godt, vi får knyttet kommuner, sygehuse og praktiserende læger bedre sammen. Det er en stærk motor for at skabe mere sammenhæng i det sundhedsvæsen, der ikke altid hænger godt sammen i dag. Men nogle har rejst tvivl, om der er tilstrækkeligt med tilførelse af benzin, så den kan køre for fuld kraft," siger innovationsminister Sophie Løhde (V) til politiken.

Regeringens reform vil betyde et farvel til de folkevalgte regionspolitikere. Regionerne skal afskaffes og erstattes af fem sundhedsforvaltninger. I stedet for folkevalgte politikere skal forvaltningerne drives af en udpeget bestyrelse.

Oprindelig ønskede regeringen kun ét kommunalt bestyrelsesmedlem. Det ændres nu, så der kommer en "større kommunal repræsentation".

Alle øvrige justeringer foregår i de 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal sikre en langt bedre koordinering af behandlingsforløb og binde sygehusets, kommunens og egen læges indsats tættere sammen, skriver Politiken.

Denne artikel er videredistribueret af Ritzau på vegne af Politiken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også