Opdateret kl. 18.35.

Udgifterne til medicin fortsætter med at stige med raketfart hos regionerne, der styrer landets sygehuse.

Sidste år steg udgifterne med 5,7 pct. svarende til 482 mio. kr. hos Amgros, der er regionernes indkøber af medicin til sygehusene.

Det går næsten lige op med den ekstra halve milliard kroner, som regionerne fik med økonomiaftalen for 2018.

Pengene skulle sikre et generelt løft af sundhedsvæsenet, men er altså endt med at dække stigende medicinudgifter.

"De penge, vi får i økonomiforhandlingerne, bruger vi til de behov, der er i sundhedsvæsenet. Der er vi altid nødt til at betale medicinregningen. Det har vi gjort. Det har så betydet, der ikke er så meget tilbage til andre ting," siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

Udgifterne til medicin er fra 2007 til 2017 steget med i gennemsnit 446 mio. kr. om året. Det er især lægemidler til behandling af forskellige former for kræft, der trækker udgifterne op.

Det gælder især nye immunterapeutiske lægemidler, som mange kræftpatienter har gavn af. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Forventer at overholde udgiftsloft

Formanden for Danske Regioner regner med, at regionerne - trods de vildt voksende medicinudgifter - samlet set vil overholde budgetaftalen for 2018.

"Vi venter stadig på de endelige tal, men jeg har god grund til at tro, at vi samlet set vil overholde det udgiftsloft, vi har haft. Det er netop, fordi vi har prioriteret inden for rammerne for at få budgetterne til at hænge sammen. Det er ikke nemt, men det er den opgave, vi har taget på os," siger Stephanie Lose.

Regionerne har nedsat et medicinråd, der skal vejlede om køb af nye lægemidler i forhold til effekt og pris.

Desuden har Amgros ifølge regionernes formand lagt sig i selen for at opnå rabatter på medicinindkøb. Alligevel venter Stephanie Lose fortsat stigende udgifter til medicin.

"Jeg tror, de vil blive ved med at stige, både fordi vi får flere patienter, og fordi der kommer mange nye dyre præparater på markedet," siger hun.

Årlige stigninger

Hos Socialdemokraterne er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) ikke overrasket over, at de ekstra penge til løft af sundhedsvæsenet er gået til dyrere medicin.

"Vi mener, at pengene skal følge med, når der bliver flere ældre, og udgifterne til medicin stiger," siger han i en skriftlig kommentar.

Socialdemokratiet har ifølge ordføreren afsat over 50 mia. kr. samlet frem mod 2025 til sundhedsvæsenet.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann (V), konstaterer, at udgifterne til sygehusmedicin er steget hvert år siden 2007.

"Men medicinudgifternes andel af de samlede sundhedsudgifter har været faldende historisk set. Og hvis man kigger tilbage fra 2015 og til i dag, så er sundhedsvæsnet samlet set blevet løftet med over seks milliarder," siger hun."

"Alene i 2019 er der afsat en ekstra milliard i varige penge i økonomiaftalen med regionerne." 

Jane Heitmann noterer sig også, at Stephanie Loses forgænger, Bent Hansen (S), tilbage i 2017, da økonomiaftalen mellem staten og regionerne blev indgået, mente at man med den aftalte ramme både kunne videreudvikle sundhedsvæsnet og levere høj kvalitet til danskerne.