Medstifter indtræder i bestyrelsen for 2curex

Hun skal med sin indsigt bidrage til at styrke selskabets tekniske og regulatoriske ekspertise.
Foto: 2curex / Pr
Foto: 2curex / Pr

Danske 2cureX har ved en ekstraordinær generalforsamling i februar valgt Grith Hagel som nyt bestyrelsesmedlem.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, der er børsnoteret i Sverige og har udviklet den markedsførte test Inditreat, der hjælper sundhedspersonale med at udvælge den optimale kræftbehandling.

Grith Hagel er medstifter af 2curex har tidligere erfaringer fra Bioimage og Novo Nordisk, og med sin indsigt skal hun i bestyrelsen bidrage til at styrke selskabets tekniske og regulatoriske ekspertise.

”Griths unikke kombination af teknisk indsigt og forretningsmæssig erfaring vil være uvurderlig for vores fortsatte vækst og innovation,” udtaler Tonny Bülow-Nielsen, formand for bestyrelsen. 

2curex fyrede før nytår adm. direktør Fernando Andreu samt en stor del af de ansatte, som led i en strategiændring. Kort tid efter stoppede også de bestyrelsesmedlemmer Povl-Andre’ Bendz, Camilla Huse Bondesson, Michael Schaeffer og Michel Klimkeit.

”Vi har taget en strategisk beslutning om at lave en helt ny forretningsplan, og der må vi bare erkende, at de mennesker, vi har i bestyrelsen, hvor en række af dem har siddet meget længe, ikke mindst Povl André, ikke har de kompetencer. Og at der virkelig er behov for, at vi får skiftet både ledelse og bestyrelse ud, så vi virkelig har et hold, som kender til, hvorledes man kører sådan et Inditreat-produkt, som skal ud og arbejde på hospitalerne, hele vejen igennem,” sagde medstifter, tidligere adm. direktør og nuværende næstformand i bestyrelsen Ole Thastrup efterfølgende til MedWatch.

Med Hagels indtræden består bestyrelsen nu af Tonny Bülow-Nielsen, Grith Hagel og Ole Thastrup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også