Roche køber flere af Lumiradx' diagnostiske tests

Handlen løber op i 350 mio. dollar.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

I en handel, der er prissat til 350 mio. dollar, overtager Roche et udvalg af diagnostiske point-of-care tests fra diagnostikvirksomheden Lumiradx. 

Det skriver Fierce Biotech.

Ifølge Fierce Biotech overtager Roche en række produkter, der er ved at miste fodfæstet på markedet, herunder et analyseinstrument i skoæskestørrelse og en menu med specialiserede teststrimler.

Aftalen omfatter således en forudbetaling på 295 mio. dollar, mens der er afsat 55 mio. dollar til at godtgøre Lumiradx og moderselskabet Biopharma Credit for at holde point-of-care-forretningen i gang, indtil handlen og overdragelsen er gennemført. 

Lumiradx er i vanskeligheder, og det kan aflæses på selskabets aktiekurs, der er tæt på at blive afnoteret. Den har nemlig ligget under 1 dollar i 30 på hinanden følgende dage, og det er imod Nasdaqs børsregler. 

Lumiradx blev især kendt under de tidlige stadier af covid-19-pandemien ved at få en af FDA’s tidligste nødtilladelser til en point-of-care antigentest.

Lumiradx havde tidligere gjort sig bemærket i de tidlige stadier af covid-19-pandemien ved at få en af FDA’s tidligste nødtilladelser til en point-of-care antigentest. Det skæppede godt i kassen dengang, men et fald i efterspørgslen har siden fået selskabet i knæ.

Roche har selv fremhævet, at Lumiradx’ point-of-care-porteføljer passer godt ind i Roches, da de klinisk-kemiske teststrimler kan opbevares ved stuetemperatur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også