Abbott overgår forventningerne i regnskab for tredje kvartal

Det amerikanske selskab forventer nu en indtjening per aktie for året på mellem 4,42 og 4,46 dollar, mens den tidligere prognose lød på 4,30-4,50 dollar.
Foto: Nam Y. Huh/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Nam Y. Huh/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Amerikanske Abbott Laboratories stiger i formarkedet onsdag med 2,3 pct. efter et regnskab for tredje kvartal, der var bedre end ventet.

I kvartalet omsatte selskabet for 10,14 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 9,81 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie landede i kvartalet endvidere på 1,14 dollar mod ventet 1,10 dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Abbott venter for hele året nu en indtjening per aktie på 4,42-4,46 dollar, mens den tidligere prognose lød på 4,30-4,50 dollar.

Forventningerne forudsætter et salg af produkter til test af covid-19 på 1,5 mia. dollar i 2023 mod tidligere 1,3 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også