Det danske sundhedsvæsen står over for en række udfordringer nu og i fremtiden. Vi bliver flere ældre og flere kronikere, og det har afgørende betydning for presset på sundhedsvæsenet. Samtidig får vi et større og større behov for, at flere kan blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

Derfor var det interessant at læse Robusthedskommissionens anbefalinger for fremtidens sundhedsvæsen.

Robusthedskommissionen peger blandt andet på ”digital og teknologisk først”, samt prioritering, udbredelse og implementering af arbejdskraftbesparende teknologi i sundhedsvæsenet. Denne anbefaling vækker glæde hos Dialab, idet vi også betragter øget og hurtigere brug af digitale løsninger og teknologi som en hjørnesten i fremtidens sundhedsvæsen.

Samtidig mener vi, at man i højere grad bør fokuseres på, hvad diagnostik kan bidrage med for at sikre forebyggelse, bedste behandling til patienterne, et robust og kvalitetssikret sundhedsvæsen, samt frigørelse af ressourcer.

Personlig diagnostik – en forudsætning for personlig medicin

De fleste af os kender udtrykket ”personlig medicin”, som stiler mod at optimere behandlingen af den enkelte patient ved at skræddersy en individuel medicinsk behandling. Men en forudsætning for personlig medicin er korrekt og præcis diagnosticering. Vi kalder det personlig diagnostik.

Personlig diagnostik er således tests, der anvendes på prøver fra menneskekroppen (f.eks. blod, urin eller væv) for at bestemme en persons sundhedstilstand. Værdien af personlig diagnostik ligger i den kvalitet af information, som testene giver, som er aktuel, præcis og specifik for patienten.

Digitalisering og nye sundhedsteknologiske udviklinger har medført, at diagnostik har fået helt nye muligheder for at bidrage til forebyggelse og opsporing. Coronapandemien viste meget tydeligt diagnostikkens afgørende betydning i forhold til forebyggelse og behandling.

Personlig diagnostik er derfor et uundværligt redskab i klinisk praksis. Det kan levere vigtig information ved hvert trin i patientforløbet, lige fra screening, diagnose, behandling, men også den vigtige monitorering af sygdomme, herunder vurdering af behandlingsrespons.

Værdien af personlig diagnostik

Den demografiske udvikling stiller stadigt større krav til sundhedsvæsenet, både hvad angår forebyggelse, tidlig opsporing, diagnostik, behandling og rehabilitering.

Wearables kan være med til at forebygge sygdom, når de medvirker til at skabe ændringer i brugernes livsstil, og kan samtidig gøre patienter mere uafhængig af kontakten med sundhedsvæsenet, fordi dele af behandlingen kan varetages i hjemmet.

Innovative teknologier inden for diagnostik, som f.eks. kunstig intelligens, kan være med til at sikre hurtigere og mere præcis diagnostik, så flere mennesker kommer i et behandlingsforløb i tide.

Point of care tests (POCT): Mens genstande som senge, medicinsk udstyr eller andre materialer måske er lettere at skaffe, er situationen anderledes, når det kommer til menneskelige ressourcer. Der er mangel på sygeplejersker, læger, medicinske ingeniører og IT-specialister på det europæiske arbejdsmarked med lange ventelister og forringet pleje til følge.

En af faktorerne, der kan føre til en betydelig ressourceforbedring i sundhedsvæsenet, er håndteringen af laboratorietests uden for laboratoriet. Fremragende eksempler på POCT findes på akutmodtagelserne. 

I dag er det ikke længere et problem at bestemme et troponin-niveau via en POCT inden for 15 minutter. Alligevel sendes flertallet af akutmodtagelserne prøver til det centrale laboratorium. Dette resulterer i lange ventetider, unødvendigt ekstra arbejde for sygeplejersker og læger, samt patienter der tilbringer alt for meget tid i behandlingsrummet. En valid analyse af den nuværende situation og viljen fra alle involverede til at tillade ændringer kan føre til betydelige effektivitetsforbedringer og dermed skabe stor værdi for sundhedsvæsenet.

Nye teknologier og opdagelser lægger således et helt nyt niveau for præcision i diagnostik og sygdomsbehandling. Diagnostik kan give indsigt i, hvordan kroppen reagerer på bestemte lægemidler. Nye diagnostiske metoder bliver stadig mere fintfølende og gør det muligt at justere behandlingen, så den får maksimal effekt på den enkelte patient, og andre rykker diagnostikken ud af sygehusene. 

Lad os få det implementeret den personlige diagnostik i fremtidens sundhedsvæsen.