Region: Ministerium godkendte indkøb af kviktest uden udbud

Det var med Justitsministeriets accept, at Region Midtjylland på vegne af samtlige regioner i 2021 indkøbte millioner af kviktest uden at sende opgaven i udbud. Det skriver regionen i en redegørelse til regionsrådet.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Region Midtjylland handlede med Justitsministeriets tilladelse, da den indkøbte 65 mio. kviktest fra fire leverandører uden at have sendt opgaven i udbud.

Sådan lyder det fra administrationen i Region Midtjylland i en orienteringsskrivelse til regionsrådet, skriver Politiken.

Ministeriet ønsker ikke at kommentere oplysningen, men på Christiansborg vækker fremgangsmåden bekymring.

”Det er absolut en skærpende omstændighed, hvis det viser sig, at Justitsministeriet har godkendt den her fremgangsmåde. En ting ville være, hvis der sad en lille gruppe medarbejdere i regionen med et alt for stort indkøb og så lavede en fejl. Men at Justitsministeriet kan godkende sådan noget, ligner altså en skandale af rang,” siger sundhedsordfører Per Larsen (K) til avisen.

Sagen har tidligere ført til, at brancheorganisationen Dialab, der repræsenterer danske leverandører og producenter af test- og laboratorieudstyr, har rejst en sag mod det offentlige ved Klagenævnet for Udbud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også