Medie: Qiagen er nu igen i kikkerten som et opkøbsmål

Mindre end et år efter, at den hollandske virksomhed Qiagen afviste et købstilbud fra laboratoriekoncernen Thermo Fisher, har et andet selskab nu eftersigende set sig varm på Qiagen. Det skriver Bloomberg.
Produktion af tests til coronavirussen har givet Qiagen medvind i det seneste år. | Foto: Qiagen / PR/www.qiagen.com/about/press
Produktion af tests til coronavirussen har givet Qiagen medvind i det seneste år. | Foto: Qiagen / PR/www.qiagen.com/about/press
AF RITZAU FINANS

Det hollandske medicoselskab Qiagen, der laver udstyr til diagnostiske test, rygtes i kikkerten hos det amerikanske diagnoseudstyrsselskab Quidel Corp., hvilket er endnu et tegn på den vedvarende appetit på opkøb og fusioner inden for medicinsk udstyr.

Det skrev Bloomberg News mandag aften med henvisning til personer med kendskab til sagen.

Quidel, der fremstiller flere typer coronavirustest, har lavet en foreløbig forespørgsel hos Qiagen, som også laver coronavirustest, for at afveje interessen i en mulig aftale, siger kilderne.

Qiagen, der både er noteret i Tyskland og i USA, steg kort før lukketid i USA med op til 9,2 pct., men endte dagen med et plus på 3,2 pct. i 55,78 dollar, hvilket giver en markedsværdi på 12,8 mia. dollar.

Quidel steg med op til 7,5 pct. før aktien endte med et fald på 1,7 pct. i 232,88 dollar, hvilket giver en markedsværdi på 9,8 mia. dollar.

Qiagen afviste sidste år et tilbud fra det amerikanske medicoselskab Thermo Fisher Scientific på 43 euro. På børsen i Frankfurt lukkede Qiagen-aktien mandag til sammenligning i 44,89 euro.

Sundhedsselskaber har ifølge Bloomberg annonceret opkøbs- og fusionsaftaler til en samlet værdi af 69 mia. dollar i år, hvilket er tæt på en firdobling i forhold til samme periode i 2020.

Thermo Fishers køb af Qiagen falder til jorden

Thermo Fisher øger købstilbud på Qiagen med 7 mia. kr. efter coronaløft

Qiagen skruer op for produktionen af udstyr til coronatests 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også