SSI-forskere påpeger 42 fejl i undersøgelse af seruminstituttet

Fremtrædende forskere på Statens Serum Institut har afdækket adskillige fejl og misforståelser i dele af Kammeradvokatens undersøgelse af forhold på SSI. Konklusionerne på den undersøgelse, sundhedsministeren nedsatte i december, er lige på trapperne, og topchefen er stadig hjemsendt.
Mads Melbye, direktør for Statens Serum Institut, er hjemsendt efter kritik. | Foto: Statens Serum Institut/PR
Mads Melbye, direktør for Statens Serum Institut, er hjemsendt efter kritik. | Foto: Statens Serum Institut/PR

Misvisende, vildledende, fejlbehæftet, ufuldstændig og tendentiøs mistænkeliggørelse er nogle af de ord, en række forskere bruger til at beskrive en omfattende undersøgelse, som statens advokat, Kammeradvokaten, har udarbejdet om forhold på Statens Serum Institut (SSI).

Det skriver Berlingske.

Undersøgelsen blev bestilt af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for et halvt år siden, og ved samme lejlighed blev topchefen på SSI, den prisvindende professor i medicin, Mads Melbye, sendt hjem.

Sundhedsministeriet oplyser til Berlingske, at undersøgelsens konklusioner nu er lige på trapperne, hvor rapporten forventes offentliggjort på mandag, og forskerne er blevet bedt om at kommentere en del af Kammeradvokatens udkast til rapporten.

Forskergruppen retter en kritik mod Kammeradvokatens arbejdsmetoder og opfordrer Kammeradvokaten til at slette, rette eller præcisere adskillige passager.

"Når man taler med forskere på SSI, er de dybt forundrede over de spørgsmål, de er blevet bedt om at forholde sig til. Mange af spørgsmålene er simpelthen faktuelt forkerte, siger de, og viser en totalt manglende indsigt i forskning. Det skal forskerne nu bruge tid på at sidde og rette op på," siger Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand for Carsbergfonden, og som har fulgt forløbet.

Eksperter: Direktør for SSI brød loven i sag om egen opfindelse

Professorer: Hjemsendelse af seruminstituttets direktør skader dansk forskning

To personer undersøges i sag i Seruminstituttet 

Seruminstituttets øverste direktør er fritaget for tjeneste og under mistanke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også