Chemometec bruger færre penge end ventet og opjusterer forventningerne

Coronapandemien betyder, at Chemometec holder færre dyre salgsmøder og rejser mindre. Derfor ser virksomheden nu et bedre driftsresultat for helåret, mens forventningerne til omsætningen fastholdes.
Foto: Chemometec / PR
Foto: Chemometec / PR

Ligesom andre selskaber har også Chemometec skruet ned for blusset under coronapandemien, ligesom at selskabet holder flere virtuelle møder og rejser mindre til kundemøder.

Samlet betyder det, at selskabet, som producerer instrumenter til celletælling og celleanalyse, bruger færre penge, og da det ventes at forstætte resten af regnskabsåret, forventer virksomheden nu at lande et driftresultat i intervallet 82-90 mio. kr i 2019/20 mod senest udmeldt 77-83 mio. kr.

Pandemien ses dog ikke ramme selskabets omsætning, hvorfor Chemometec fortsat forventer en omsætning i intervallet 205-213 mio. kr, omend adm. direktør Steen Søndergaard i meddelelsen anerkender, at der er visse usikkerheder på især det vigtige nordamerikanske marked.

Chemometecs meddelelse for 3. kvartal 2019/20 forventes offentliggjort onsdag den 7. maj 2020.

Chemometec producerer apparater, der kan tælle og analysere celler, hvilket blandt andet er en nødvendighed i CAR-T-celleterapier. Selskabet har blandt andet Novartis, der ejer car-t-celleterapien Kymriah, på kundelisten sammen med Gilead, der ejer car-t-celleterapien Yescarta.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også