Italiensk høreapparatforhandler fik solidt kursløft efter stærk prognose

Selskabet har oplevet stærk omsætningsvækst i starten af 2024.
Foto: Amplifon / Pr
Foto: Amplifon / Pr
AF MARKETWIRE

Amplifon steg torsdag med 5,9 pct. til 32,80 euro, efter at den italienske høreapparatforhandler leverede en opløftende prognose for i år.

Det italienske høreapparatselskab, der er verdens største detailforhandler af høreapparater, meldte i sit årsregnskab, der blev præsenteret torsdag ved 13-tiden, om stærk omsætningsvækst i årets to første måneder, skriver Bloomberg News. 

I 2024 ventes en høj encifret omsætningsvækst i faste valutakurser og en tilbagevendende EBITDA-margin på over 24,6 pct. 

Bank of Americas analytiker Julien Ouaddour ser et ”godt år” forude for Amplifon, da markedsefterspørgslen fortsætter med at vokse ”sundt” i USA og normaliseres i Europa . 

Amplifon forbliver Bank of Americas topvalg for 2024 understøttet af et m arkedsopsving i EMEA-regionen , der ses drive vækst i salget samt en potentiel marginudvidelse. 

Hertil ses også medvind for aktien fra investorer, der er villige til at vende tilbage i europæiske kvalitetsnavne. 

Regnskabstallene for fjerde kvartal var en smule svagere end ventet målt på omsætningen, men helt som ventet målt på EBITDA-indtjeningen. 

Amplifon sælger brandede høreapparater fra en række selskaber - herunder både Demant og GN Hearing - men har over de seneste år også lagt stor vægt på selskabets eget private label.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også