Sydbank: Naturligt at ny GN-topchef stiller eget hold

Også inddelingen i tre divisioner giver god mening for Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen
Foto: Gn Hearing / Pr
Foto: Gn Hearing / Pr
af marketwire

Det er helt naturligt, at GN’s nye topchef Peter Karlströmer sætter sit aftryk på fremtiden med et nyt ledelseshold.

Det er vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, oven på nyheden torsdag.

”Det ikke så mærkeligt, at Peter Karlströmer stiller sig eget ledelsesteam. Det er meget naturligt, og den inddeling, der gerne skal være baseret på en mere enkel ledelsesstruktur, giver god mening,” siger han.

GN meddelte tidligere på måneden, at selskabet dropper sine to forretningsområder Hearing og Audio. I den forbindelse vinkede man farvel til Gitte Aabo, der stod i spidsen for Hearing, mens Audio-topchef Peter Karlströmer rykkede op og blev direktør for den samlede koncern.

Med dagens melding introduceres nu tre divisioner, der skal træde i stedet for de to tidligere forretningsområder. Den store forskel er dog, at de nye divisioner vil fungere under en samlet paraply i form af én topledelse, så der kan hentes synergier, mens de tidligere forretningsstrukturer i højere grad kunne ses som separate siloer.

Også det giver god mening, mener Søren Løntoft Hansen.

”Man har stadig en en ledelsessilo i stedet for to siloer fra de gamle forretningsområder,” siger han.

”Det er baseret i en enklere øverste ledelse og en mere centreret ledelsesstruktur. Man bibeholder så nogle forretningsområder, ligesom man også ser fra andre virksomheder,” lyder det videre.

GN-aktien stiger torsdag 2,2 pct. til 125,90 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også