Dyrt indkøbt varelager rammer bruttomarginen hos Demant

Høj dollarkurs sidste halvår er ifølge topchef Søren Nielsen årsagen til, at driftsresultatet lander under analytikernes forventninger
Foto: Demant / Pr
Foto: Demant / Pr
af marketwire

På trods af en uhyre stærk vækst og en derfor også bedre end ventet toplinje i andet kvartal og første halvår var driften hos Demant under konsensus i markedet.

Det skyldes både lidt mere valutamodvind end ventet samt et svagere end ventet bidrag fra den trykkede headset-forretning Epos, men også højere enhedsomkostninger i den ellers brølstærke Hearing Healthcare-forretning.

Ganske vist var driftsresultatet før renter og skat (EBIT) på 2014 mio. kr. rekordhøjt, men stadig under konsensus blandt analytikerne på 2113 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Demant selv.

”Det er egentlig en relativt simpel effekt, der rammer os. Vi købte en masse materialer i andet halvår sidste år til en meget høj dollarkurs. Derefter var salget så under forventning, og så bliver lageret meget stort,” siger Søren Nielsen, der er adm. direktør hos Demant, til Marketwire.

”Når vi så bagefter bygger produkter af dem, bliver det til højere omkostninger, fordi dollar nu er svagere, og vi derfor får en negativ effekt derfra,” fortsætter han.

Han tror dog på en bedring på den konto i andet halvår, selv om noget af samme effekt fortsat vil være der.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også