Demant overvejer at genoptage aktietilbagekøb i andet halvår

Demant vil måske genoptage sit aktietilbagekøb i andet halvår, da gearingen er kommet ned på målet på mellem og lang sigt, men det vil dog afhænge af kontantgenerering og niveauet af gennemførte opkøb.
Det fremgår af det fremrykkede regnskab fra Demant tirsdag efter børsens lukketid.
Med en reduktion i den nettorentebærende gæld på 514 mio. kr. til 12.197 mio. kr. ved udgangen af andet kvartal, har Demant nedbragt sin gearing til under 2,5 gange EBITDA fra 2,9 gange EBITDA ved udgangen af 2022.
Den lavere gearing er også en afspejling af koncernens øgede overskud og stærke pengestrøm.
”Med gearing-multiplen tilbage inden for vores mellem- til langsigtede mål på 2,0-2,5, kan koncernen genoptage sine aktietilbagekøb i andet halvår, dog afhængigt af likviditetsgenerering og omfanget af gennemførte opkøb,” skriver Demant.