Det står stadig uklart, hvad der præcist er årsagen til, at hørekoncernen Demant i sidste uge fyrede koncerndirektør Arne Boye Nielsen og to andre ledende medarbejdere på gråt papir.

Adm. direktør Søren Nielsen holder stædigt fast i kun i generelle vendinger at redegøre for beslutningen, der kom på baggrund af en indberetning til Demants whistleblower-ordning og en efterfølgende advokatundersøgelse.

”Jeg synes egentlig, at vi har forsøgt meget godt at sætte ord på, hvad kernen i årsagen er. Og kernen er, at de her medarbejdere, som er på højeste niveau, ikke i tilstrækkelig grad har formået at sikre en sund arbejdskultur i alle dele af vores diagnostik-forretning,” siger Søren Nielsen til MedWatch.

54-årige Arne Boye Nielsen kom til Demant for mere end 30 år siden og havde siden april sidste år siddet i koncerndirektionen, da han blev rykket ind som direktør for diagnostik og communications, to af Demants fem forretningsområder, der i første kvartal i år omsatte for henholdsvis 566 mio. kr. og 246 mio. kr. 

Hvem de to andre ledende medarbejdere er, har Demant ikke villet fortælle, og ligesom forleden slår Søren Nielsen i dag fast, at arbejdskulturen i Demant skal være ”stærk, positiv og i orden”. Der skal være tillid, integritet og respekt, lyder det.

”De ting er vigtige kulturbærende værdier i Demant, og det er altså min vurdering, at de pågældende medarbejdere ikke i tilstrækkeligt omfang har forvaltet de her værdier,” siger Søren Nielsen.

Jeg kunne godt ønske mig, at du bliver mere konkret - er det f.eks. seksuelle krænkelser?

”Af hensyn til alle parter, som er involveret i sådan en sag og den fortrolighed, der skal være om en sag, der også involverer en whistleblower, går vi ikke yderligere ind i det. Det centrerer sig om arbejdskultur, og det er selvfølgelig bredt, men det handler i kernen om netop tillid, integritet og respekt i ledelsen af andre mennesker”.

Ok, så du vil ikke sige, om seksuelle krænkelser har været årsagen - hvad så med f.eks. racisme - har det været et problem?

”Jamen, jeg har ikke flere kommentarer. Jeg synes, vi har forsøgt at give en balanceret beskrivelse af, hvad det er, arbejdskultur går ud på i Demant, og hvor vigtigt det er for os. Og det er det, der i det her tilfælde ikke i tilstrækkelig grad har været forvaltet. Det er det, jeg har at tilføje”.

På Christiansborg har nogle politikere på det seneste ytret udfordringer med det, de kalder for en mobbekultur – har der været sådan en i Demant?

”Jeg har ikke flere detaljer. Det er kultur. Igen, tillid – altså, at man kan være sikker på, at hvis man bringer noget op og snakker om det, så bliver der lyttet. Det betyder ikke, at man altid kan få tingene, som man gerne vil. Men, respekt og respekt for andre menneskers meninger er nogle af de kerneværdier, vi snakker om her”.

Javel ja, vil det måske være fair at sige, at der har hersket en slags frygtkultur?

”Jeg kan ikke komme det nærmere. Jeg synes, vi har beskrevet fint, hvad det handler om”.

Ok – men så til allersidst, i forlængelse af det med frygtkultur - har der været en særlig hård tone? Har det psykiske arbejdsmiljø været udfordret? Har der f.eks. været mange stress-sygemeldinger?

”Det handler om arbejdskultur, og en ikke tilstrækkelig sund arbejdskultur for alle i alle dele i den diagnostiske forretning. Jeg kan ikke komme med mere”.

Åbner for spekulationer

Henrik Byager, der kommunikationsrådgiver, sagde tirsdag til MedWatch, at Demants vage forklaringer på fyringerne giver flere spørgsmål end svar, og at fantasien derfor kan få frit løb ”i mange grimme retninger”.

”Problemet er, at når man ikke kommer sandheden nærmere, end tilfældet er her, så vil iagttagere jo forestille sig, at der gemmer sig meget grimme realiteter bag de floromvundne formuleringer – ingen mulig skandale nævnt, ingen glemt,” sagde Henrik Byager.

Direkte adspurgt, om Demant – ved at holde informationer tilbage – åbner for spekulationer om årsagerne og dermed stiller Demant i et lidet flatterende lys, svarer Søren Nielsen:

”Det ved jeg ikke, om det gør. Det må den enkelte jo gøre op med sig selv. Der er også nogle, der siger: Her er en virksomhed, der tager tingene alvorligt og gør noget, når de observerer, at der er ting, der ikke er, som de gerne vil have, de skal være”.

”Dét har jeg også fået som en meget væsentlig tilbagemelding. Så, jeg synes, vi er landet fint på, hvad det her handler om. Vi har delt med omverdenen, at vi har issues og har haft issues omkring arbejdskulturen i dele af den diagnostiske virksomhed, og det er der, vi gerne vil sætte punktum,” siger Søren Nielsen.

Synes du selv, Demant har en dårlig arbejdskultur?

”Nej, det synes jeg ikke. Vi har issues, og det håndterer vi”.

50 årlige indberetninger er få

Af Demants egen såkaldte Sustainability Report for 2022 og 2021 har selskabet haft henholdsvis 47 og 48 whistleblower-sager, herunder også HR-sager, som dækker f.eks. chikane, mobning og diskrimination såsom sexisme og sexchikane. 

Whistleblowerordningen oprettede Demant for godt to år siden, og Søren Nielsen betoner, at omkring 50 indberetninger om året er relativt få. 

”Andre siger til os – det er jo nyt for os at have en whistleblower-ordning – at omkring 50 sager om året er færre, end man ville forvente for en koncern med 20.000 medarbejdere over hele verden,” siger Søren Nielsen.

Han kan ikke garantere, at tilfældet Arne Boye Nielsen og de to andre ledende medarbejdere er enlige svaner. At det ledelsesmæssige svigt er afgrænset til de dele af Demant-koncernen, de tre var ansvarlige for.

”Det ved man jo aldrig. Det er jo blandt andet derfor, vi har en whistleblower-ordning, således, at hvis andre måtte opleve det samme, så har de også mulighed for at blive at hørt, hvis ikke vi på anden måde måtte have opdaget det”.

Har I opdaget svigt andre steder i koncernen? Har I fået andre whistleblower-henvendelser og eller opdaget svigt andre steder i koncernen for nyligt?

”Jeg har ikke flere kommentarer til det. Vi arbejder stadig med udbredelsen og kendskabet til vores whistleblower-ordning, og vi håndterer det, hvis der kommer indberetninger til den”.

En svær, men velovervejet beslutning

Arne Boye Nielsen kom som nævnt til Demant for mere end 30 år siden, og havde siden 1996 været direktør for Demant-afdelingen Diagnostics. Selv begyndte Søren Nielsen karrieren i Demant for næsten 28 år siden, og de to har således haft med hinanden at gøre i næsten tre årtier.

Søren Nielsen kalder det for en ”svær beslutning” af fyre sin kollega gennem så mange år.

”At skulle sige farvel til medarbejdere, og folk, der har gjort det godt i mange år og været med til at opbygge en fantastisk del af vores virksomhed. Det er selvfølgelig en svær, men også velovervejet beslutning, der er baseret på en grundig intern undersøgelse, som tegnede det billede, det gjorde, og dermed var grundlaget for vores beslutning,” siger Søren Nielsen.

Han vil ikke gå i konkreter med, om der er aftalt godtgørelse i forbindelse med fyringerne. Arne Boye Nielsen havde i 2022 en samlet lønpakke på ca. 7 mio. kr. 

”Vi følger selvfølgelig de aftaler, der er indgået mellem parterne. Sådan er det. Der er jo altid et ansættelsesforhold, og vi følger selvfølgelig de indgåede aftaler,” siger Søren Nielsen.

Uklart, hvordan ny ledelsesstruktur skal være

I marts 2022 blev Arne Boye Nielsen, sammen med og Niels Wagner, direktør for Hearing Care, indlemmet i direktionen, som nu talte fire udover topchef, Søren Nielsen og finansdirektøren, René Schneider.

Hvem der skal afløse Arne Boye Nielsen, og de to andre ledende medarbejdere, og hvordan ledelsesstrukturen i det hele taget skal se ud fremover, er uklart. Indtil en løsning er fundet, er det Rene Schneider, der står for den daglige ledelse af diagnostik-forretningen og Søren Nielsen for Communications.

”Jeg har ingen kommentarer for nuværende til, hvornår den nye ledelse er på plads. Vi stikker fingeren i jorden og finder ud af, hvad vi kan og har internt, og om vi skal ud i byen for at have nye folk ind. Det tager den tid, det skal tage. Det skal gøres ordentlig og grundigt,” siger Søren Nielsen.

”Det er jo helt nyt. Det her (fyringerne, red.) er konkluderet og effektueret i sidste uge, og lige nu koncentrerer vi os om at tage os af de eksterne opgaver, men også internt om at sikre god midlertidig ledelse af den del af koncernens forretning,” uddyber han.

Arne Boye blev jo hevet ind i koncerndirektionen i 2022, hvor I udvidede fra to til fire. Skal I fremover være fire igen, eller bliver I med jer tre, der er tilbage?

”Vi kommer tilbage med en ny ledelsesstruktur, når vi har konkluderet, hvordan den skal se ud,” siger Søren Nielsen.