Amplifon melder om solid omsætningvækst i starten af året

Høreapparatforhandleren Amplifon skuffede i sidste års fjerde kvartal, men ifølge selskabet har der i årets to første måneder været ”solid omsætningsvækst”. 
Foto: Amplifon / Pr
Foto: Amplifon / Pr
af marketwire

Italienske Amplifon, der er verdens største forhandler af høreapparater i detailleddet, kunne ikke følge med forventningerne til omsætningen og indtjeningen i fjerde kvartal, men til gengæld meldes der om solid omsætningsvækst i de første to måneder af 2023.

Salget steg i oktober, november og december med 2 pct. til 579,4 mio. euro mod ventet 591,6 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Driftsresultatet fra de fortsættende aktiviteter faldt med 1,4 pct. til 94,0 mio. euro mod ventet 102,4 mio. euro.

”I de første to måneder af 2023 rapporterede selskabet solid omsætningsvækst,” skriver Amplifon, der pointerer, at markedsudviklingen i de næste par måneder er nøglen til at konsolidere denne tendens og øge synligheden for hele året.

Amplifon agter at fortsætte den accelererende bolt-on-opkøbstendens og drage fordel af et makroøkonomisk miljø, som bør give bedre muligheder for opkøb.

Siden begyndelsen af året har selskabet gennemført globale prisstigninger for at opveje inflationen i lønomkostningerne.

Høreapparatforhandleren venter i år at overgå den organiske markedsvækst samt at vinde markedsandele. Yderligere sigter Amplifon mod at øge den samlede rentabilitet takket være højere driftsmæssig gearing selv efter kontinuerlige og betydelige investeringer i virksomheden.

Selskabet sælger høreapparater fra både GN Hearing, Demant og WS Audiology - et fusionsselskab mellem danske Widex og Sivantos.

Amplifon-aktien ligger med en stigning på 1,7 pct. i 27,85 pct. på børsen i Milano.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også